Gebyr-gribbene forgyldes: Malkemaskine, svineri og grådighed

En række politikere på venstrefløjen er helt oppe i det røde felt over ny afsløring om gebyrer, der havner hos bankernes aktionærer. Nu skal Troels Lund Poulsen (V) grilles om de forhadte bidrag

Tre ordfører i rød blok raser over gebyrer, der ender hos bankaktionærer. Fra venstre: Jacob Mark (SF), Rune Lund (EL) og Josephine Fock (ALT). Polfoto: Jens Dresling.
Tre ordfører i rød blok raser over gebyrer, der ender hos bankaktionærer. Fra venstre: Jacob Mark (SF), Rune Lund (EL) og Josephine Fock (ALT). Polfoto: Jens Dresling.

Realkreditinstitutter og banker står med et gevaldigt forklaringsproblem, og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) må sætte foden ned.

Det mener SF’s gruppeformand Jacob Mark, som har kaldt ministeren i samråd om de milliarder og atter milliarder af boligejernes gebyrpenge, der sendes direkte over i pengekassen i de banker, der ejer realkreditinstitutterne.

- Det bliver tydeligere og tydeligere, at bankerne over en årrække har brugt realkreditinstitutterne som en malkemaskine, skriver Jacob Mark i en pressemeddelelse.

Gebyrpengene havner hos bankernes aktionærer ifølge en omfattende gennemgang af materiale fra blandt andre Finanstilsynet og Realkreditrådet, som nichemediet Finanswatch har foretaget.

Meningen var ellers, at gebyrerne skulle polstre selskaberne til dårlige tide, og derfor slår SF i bordet, da man mener, at en 'søforklaring om posltring af institutterne' blot har hevet flere og flere penge ud af forbrugerne.

- Jeg synes helt ærligt, at ministeren bør kræve en forklaring på det her svineri og alternativt sætte ind med lovgivning.

- Min tålmodighed er ved være opbrugt. Nu må der handling til, og jeg forventer, at bankernes minister reagerer hurtigt, skriver Jacob Mark.

Se også: Forhadte bolig-gebyrer forgylder bankerne

'Simpelthen grotesk'
Sammen med Enhedslisten og Alternativet fremsætter SF et krav om, at mulighederne for at ændre i en bidragssats på allerede indgåede aftaler skal begrænses. Kravet var en del af et beslutningsforslag de tre partier fremsatte i foråret.

- Det er simpelthen grotesk, at bankerne tjener fedt på bidragssatsernes himmelflugt, når de påstår, at de kun gør det for at leve op til kapitalkrav.

- Det kan ikke være rigtigt, at realkreditkunderne skal finansiere bankernes enorme profitter til aktionærerne. Lige nu er bidragssatserne lavet om til en malkeko for bankerne. Det skal stoppes hurtigst muligt, skriver Enhedslistens fungerende finansordfører, Rune Lund, i en pressemeddelelse.

Se også: Nykredit-formand efter shit-storm: Vi traf den rigtige beslutning

Nyt tilsyn
Det skal ifølge de tre partier være en betingelse, at bidragssatser kun kan stige, hvis stigningen kan begrundes med ny lovgivning eller i situationer, hvor der er et akut kapitalbehov, fx dækning af tab på udlån.

- Selvfølgelig skal vi have styr på, at realkreditinstitutterne ikke bare kan hæve bidragssatserne efter forgodtbefindende. Derfor skal de give en begrundelse for at hæve bidragssatserne, skriver Alternativets finansordfører, Josephine Fock.

Samtidig skal en uvildig tilsynsmyndighed vurdere, om de stigende bidragssatser er rimeligt begrundede, og om stigningen er rimelig i forhold til behovet for mere kapital.   

- Dagens afsløring af bankernes grådighed viser, at der mere end nogensinde er behov for et uafhængigt tilsyn med bidragssatserne. Realkreditinstitutterne skal ikke være bankernes pengemaskine, skriver Rune Lund.

Se også: Bidragsramt boligejer: Det er jo vanvittigt

I følge beregningerne fra Finanswatch er realkredittens betalinger til bankerne således steget fra tre milliarder kroner i 2007 til  5,6 milliarder sidste år. Det er en stigning på hele 83 pct.

Stigningen skal ses i lyset af, at udlånet i samme periode kun er vokset med 33 pct.

Forbrugerrådet: Det er rystende
Forbrugerrådet er rystet over oplysningerne om, at realkredittens gevinst ved at hæve bidragssatserne i stor stil er tilfaldet bankerne.

- Det ser ud til, at de her stigende bidragssatser overhovedet ikke bliver brugt til at polstre virksomhederne. Det, synes jeg, er utroligt. Når forbrugerne får at vide, at de skal betale for at polstre de her virksomheder, så er det selvfølgelig også det, pengene skal bruges til, siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk til Ekstra Bladet.

Tallene fra Finanswatch afslører, at realkreditinstitutterne har haft fingrene dybt begravet i boligejernes kagedåser, siden finanskrisens indtog i 2007.

18 gange har de forskellige realkreditinstitutter hævet bidragssatserne med det resultat, at deres nettoindtægter på gebyrer er steget fra 13 milliarder i 2007 til ikke mindre end 21,4 milliarder i 2015.

- Jeg synes, at det er rystende, at de her bidragsindtægter fosser ud af realkreditinstitutterne og over i bankerne og måske endda videre ud af de finansielle koncerner, for vi ved jo fra Finanstilsynets analyser, at udbytterne til aktionærerne er steget ganske voldsomt, siger Morten Bruun Pedersen.

Hule forklaringer
Finanswatch har også set på de begrundelse, der er givet til boligejerne gennem tiderne. Og meget tyder på, at de ikke holder en meter.

I 17 ud af de i alt 18 gange har begrundelserne været enten tab på udlån, højere udgifter til sikkerhedsstillelse for udlån, højere kapitalkrav eller myndighedskrav om at have færre lån med kort rentebinding og afdragsfrihed.

En gennemgang af tallene viser imidlertid, at realkredittens forklaringer er hule og uden bund i virkeligheden.

Således toppede institutternes tab på udlån allerede i 2009 og nærmer sig nu hastigt et rundt nul, mens selskabernes udgifter til at stille ekstra sikkerhed for udlånet også er faldet kraftigt.

Lever allerede op til kravene
Når det gælder argumentet om de såkaldte kapitalkrav, så har Finanstilsynet flere gange slået fast, at alle seks institutter allerede i dag lever op til samtlige kendte krav, der til og med først vil være fuldt indfaset i 2019.

Morten Bruun Pedersen mener, at tallene er med til at skade finansbranchens ry.

- De bruger begrundelsen med kapitalkrav hele tiden, og dermed lægger de skylden over på politikerne, som jo har fastsat kapitalkravene. Og så er det alligevel ikke engang det, de har brugt pengene til. Det er rystende, siger han.

Realkreditten: Det er helt naturligt

- Realkreditten er rigeligt polstret og bidragspengene ryger direkte over i bankernes kasse. Hvad er det for noget?

- Jeg synes, at det er meget naturligt. Vi kan se, at de penge, der går til banken, meget godt følger udviklingen i bidragsindtægterne frem til og med 2014. Så er der et stort spring i 2015, men det skyldes, at der var en meget stor konverteringsbølge i 2015.

- Og når der er øget aktivitet, så er der også øget betaling til bankerne for det arbejde, de leverer i forbindelse med lånesager, siger Karsten Beltoft, direktør i brancheforeningen Realkreditforeningen.

- Men sagen er jo, at realkreditinstitutterne fortæller, at pengene går til polstring af dem selv, som der er krav om. Så er det jo temmelig mange penge - 5,6 milliarder sidste år - de sender over til bankerne. Hænger det sammen?

- Det synes jeg. Man skal også se det i en lidt større sammenhæng. Går man tilbage før realkreditten blev gift med bankerne, så havde de jo deres egne distributionskanaler, distriktskontorer osv. Der havde de jo omkostninger til personale osv. Det har de jo ikke i dag. Det har de købt sig til i bankerne. Og bankerne stiller jo ikke en filial gratis til rådighed.

 

 

Så der er ikke bare tale om, at bankerne har fundet en ny malkeko, de kan malke i fred og ro?

- Nej. Det billede kan jeg bestemt ikke genkende.

- Man kan se, at realkreditten sidste år tjente 14,7 milliarder før skat ud af en nettoindtægt på 21,4 milliarder. Det lyder ikke som en branche, der mangler penge?

- Man skal være forsigtigt med at se på en indtjening alene i kroner og øre, selv om jeg er klar over, at det er store tal, vi taler om. Det skal sættes i forhold til virksomhedernes størrelse. Og her ligger vi ikke prangende. Man skal også være opmærksom på, at et ekspertudvalg netop har gjort op, at vi stadig mangler omkring 70 milliarder, før vi er polstrede til de nye krav, vi forventer.

- Men  udvalget siger også, at Danmark skal prøve at overbevise dem om de særlige forhold ved dansk realkredit. Så vi ved jo ikke, hvor det ender?

- Det rigtigt. Men det er ikke sådan, at man kan sige, at nu kan vi bare læne os tilbage og sige, at vi har kapital nok. Det kan man ikke.

1 af 2 18 gange har de forskellige realkreditinstitutter hævet bidragssatserne siden 2007. Foto: Joachim Adrian/POLFOTO
2 af 2 Tre ordfører i rød blok raser over gebyrer, der ender hos bankaktionærer. Fra venstre: Jacob Mark (SF), Rune Lund (EL) og Josephine Fock (ALT). Polfoto: Jens Dresling.
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen