Hans Engell: Løkke og Hjort gør klar til kamp med 13 mia. til soldater, krudt og kugler

Ekstra Bladets politiske kommentator kan løfte sløret for detaljerne i dansk oprustning

Forsvarsministeren får flere kugler at skyde med. Foto: RitzauFoto
Forsvarsministeren får flere kugler at skyde med. Foto: RitzauFoto

FORSVARET kan se frem til lysere tider.

I formiddag spiller statsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen nemlig ud med forslag til en ny seksårig aftale, som skal sikre det danske militær et løft på næsten 13 mia. kr. over perioden 2018-2023. Vi taler om en af de største opskrivninger af forsvarsbudgettet i mange år. Danmark skal være klar til kamp fra Østersøen til Arktis, Mellemøsten og Afrika.

Begrundelsen? Kravene fra Nato om at skrue op for det danske forsvarsbidrag samt truslen fra øst. Putins oprustning, besættelsen af Krim og opstillingen af mulige atomvåben i Kalingrad har fået politikerne op på mærkerne.

Forsvarsforliget er i høj grad et svar på den russiske opbygning i Østersø-området,

Men?

NATO VIL MULIGVIS sige, det ikke er nok. Og der er også reduktioner og omlægninger på vej, men tilsyneladende ingen nedlæggelse af kaserner. Regeringen skal ikke nyde noget af kommunal vrede en måned inden kommunalvalget.

Men forslaget betyder også, at der ryger omkring 500 officersstillinger. Det bliver ikke populært i korpset. I forvejen er der en vis forsuring i flere af Forsvarets personaleorganisationer over manglende ressourcer og for mange politiske krav til den militære indsats.

REGERINGENS UDSPIL har, når det gælder de militære tiltag, gode udsigter til at blive vedtaget. Hen over sommeren har Claus Hjort gjort sit hjemmearbejde grundigt med intense møder med S-ordfører Henrik Dam Kristensen og penduldiplomati mellem de blå partiers ministre og ordførere. Især DF og K har været på krigsfod med LA.

Men når det gælder finansieringen af det forøgede forsvarsbudget, kan der blive ballade. S er uenig med regeringen om, hvor pengene skal komme fra, og de radikale er uenige i flere af forslagene. DF vil med garanti mene, at der indkaldes alt for få værnepligtige i alt for kort tid. Udspillet ligger milevidt fra Marie Krarups krav om i alt 10.000 værnepligtige pr. år. Så selv om Løkke nok skal komme igennem med sin forsvarsaftale, bliver det ikke uden sværdslag. Omvendt er der en meget bred politisk enighed om, at både Forsvaret og det civile beredskab skal have et betydeligt løft.

FORMENTLIG ENDER ender det i enighed mellem V, K og LA samt DF og S.

R vil slutte sig til, mens resten er udenfor. Stiller de radikale krav, vil de få at vide, at de så bare kan stå uden for forliget. R har bl.a. meldt ud imod en ny, stor brigade og vil hellere bruge pengene på andet end oprustning i Østersøen. Det vil de andre partier afvise. Så R står i samme situation som med andre forlig: Skal de være med, må de tilslutte sig den aftale, de andre har indgået, eller stå udenfor. Det rokker ikke ved flertallet.

MEN HVAD SKAL ALLE MILLIARDERNE SÅ BRUGES TIL?

1) Forsvaret får en-to mia. mere om året stigende mod slutningen af seksårsperioden. Det er i en historisk lang forligsperiode. De fleste forsvarsforlig har varet tre-fire år.

2) Det mest spændende er opstillingen af en ny brigade på 4000 mand, som fra 2024 skal kunne udsendes som bidrag til Nato-aktioner. Styrken skal kunne operere mere selvstændigt end hidtil. Her taler vi om en enhed, som Nato vil blive meget glad for. Danske soldater har et enormt godt ry i de internationale indsatser.

3) Fregatterne udstyres med nye kort- og langtrækkende missilsystemer samt sonar- og antitorpedosystemer. Helt klart et skridt over for russerne i Østersøen. Den bliver Putin ikke glad for.

4) Værnepligten har været det ømme punkt i regeringens forslag, for mens LA vil have værnepligten helt afskaffet, har de andre partier villet have flere soldater og længere tjenestetid. Nu ender det med, at KLA (igen igen) må bide i det sure æble, men forøgelsen forventes at blive yderst beskeden med omkring 500-600 flere og uændret værnepligtsperiode.

5) Der vil også være forslag, som skal styrke Forsvarets muligheder for at samarbejde med politiet om antiterror, bevogtningsopgaver, cyberforsvar og indsatsen i det arktiske.

OG HVAD SÅ MED Donald Trump og Nato?

Donald bliver ikke helt tilfreds. Danmark vil stadig være langt under Nato-målsætningen om to pct. af bnp til Forsvaret. Tallet lander formentlig omkring 1,3 pct. mod i dag 1,14. Altså næsten det samme, hvilket bl.a. skyldes forventningerne til den økonomiske vækst.

Natos mål er nemlig helt ude i hampen. Hvis landene har økonomisk vækst, skal de hoste op med gigantiske beløb, men hvis de derimod har faldende vækst og elendig statsøkonomi, falder tallet, og landene får ros af Nato.

Konklusionen?

At der nok skal blive støj om det kommende forlig, men Løkke og Hjorten ser ud til at kunne lande en aftale, hvor de tre tungeste i klassen, nemlig Venstre, S og DF, bliver enige, og de andre går med.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen