Helle: Jeg glæder mig til at se mere til Steve

I mange år har familien Thorning-Kinnock ikke set meget til hinanden, men nu skal de arbejde i samme by

  • Helle Thorning og manden Steven Kinnock glæder sig til at se mere til hinanden. Foto: Jakob Jørgensen.
Helle Thorning og manden Steven Kinnock glæder sig til at se mere til hinanden. Foto: Jakob Jørgensen.

Helle Thorning-Schmidt er glad. 'Helt vildt glad'.

Hun har fået et ny job i Red Barnet, og nu skal hun endelig arbejde i samme by, som sin mand Steven Kinnock.

Ekstra Bladet har interviewet den tidligere statsminister, efter nyheden om det nye job brød ud, og det var ikke kun på det professionelle plan, at Helle Thorning ikke kunne lade være med at smile.

- Ja, det er jeg helt vildt glad for. Det er vi allesammen. Familien er glad, og særligt Steve og jeg er glade for, at vi får mulighed for at tilbringe lidt mere tid sammen, end vi har gjort i de sidste par år, siger Helle Thorning til Ekstra Bladet.

- Hvad skal der ske med din familie og huset på Østerbro, hvis du flytter til London nu?

- Vi har ikke rigtig gjort det hele op endnu, men jeg kommer til at flytte langsomt til London. Resten kan jeg ikke svare dig på, siger Helle Thorning.

FA15 Dansk Folkeparti Valgaften på Christiansborg Dansk politik - 14. jan. 2016 Frontal-angreb efter Helle-exit: Pia K. mangler format

- Skal du flytte permanent til London?

-  Det kommer ikke rigtig Ekstra Bladets læsere ved, hvad jeg går og gør mig af tanker om det, men jeg kommer til at flytte til London på et tidspunkt.

- Men sidst du ikke fik et internationalt job, så sagde du, at du var glad for arbejdet i Folketingets præsidie. Hvorfor smutter du?

- Jeg har været glad for at arbejde i Folketinget. Der er gode kolleger og en god stemning, selvom vi nogle gange diskutere lidt hårdt.

- Så det er med vemod og tristhed, at  jeg skal sige farvel til min kreds, til den Socialdemokratiske folketingsgruppe, til dygtige medarbejdere og til Folketinget i det hele taget.

Thorning-Selfi_1023501a.jpg Dansk politik - 13. jan. 2016 Sådan husker vi Helle

- Det er ikke sådan, at jeg smækker med døren. Jeg har været rigtig glad for mine år i politik, men nu åbner der sig en ny og spændende dør for mig, siger Helle.

- Pia Kjærsgaard mener ikke, at du helt havde hjertet med i arbejdet i præsidiet. Hvad siger du til det?

- Jeg har været 11 år på Christiansborg, og det har i al den tid lykkedes mig at lade være med at sige noget dårligt om Pia Kjærsgaard, og komme i personlig debat med hende, så det vil jeg også lade være med nu.

Se også: Thorning forlader dansk politik

- Jeg har set en masse partiledere ønske dig tillykke, men jeg har ikke set noget fra Mette Frederiksen. Har du været i kontakt med hende?

- Jeg har været i kontakt med Mette, og hun har sagt et rigtig varmt tillykke til mig, og det er jeg selvfølgelig glad for, fortæller Helle Thorning.

Opdateret: Mette Frederiksen har givet en kommentar til Helle Thorning onsdag aften, og har netop skrevet til Helle på sin Facebook-profil:

- Tak for indsatsen herhjemme. Du har stillet dig i spidsen for vanskelige beslutninger. Du blev den første kvindelige statsminister og du kan være stolt af resultaterne.

- Held og lykke og tak for det du har gjort for Socialdemokratiet. Og for Danmark, skriver Mette Frederiksen.

Helle Thorning har også god grund til at være glad. Hendes nye job bliver særdeles velbetalt. Save the Children International røg i 2014 ud i et større stormvejr, da det kom frem, at den daværende topchef i 2013 havde tjent 234.000 pund - hvilket svarer til 2,3 millioner danske kroner.

Ifølge organisationens hjemmeside voksede lønnen i 2014 til 2,5 millioner danske kroner, og Thorning kan altså se frem til at hendes løn stiger med cirka en millioner kroner i det nye job.

Se også: Red Barnet svinede Thorning: Inhuman og skyld i børns mistrivsel

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:DavidAttardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen