Historisk billede: Derfor mødtes de fem statsministre

De fem nulevende statsministre mødtes i dag til en frokost på Marienborg. Lars Løkke delte billederne, men fortalte ikke hvorfor mødet fandt sted

Snakken gik lystigt, da de fem seneste statsministre mødtes på Marienborg. Privatfoto.
Snakken gik lystigt, da de fem seneste statsministre mødtes på Marienborg. Privatfoto.

Der er fem mennesker, som i dag kan fortælle, hvordan det er at være statsminister i Kongeriget Danmark.

De hedder Poul Schlüter (K), Poul Nyrup (S), Anders Fogh (V), Helle Thorning (S) og Lars Løkke (V).

Tilsammen har de bestemt over landet i 35 år, og i dag mødtes de på Marienborg, oplyser Lars Løkke på Facebook.

'Har i dag haft hyggeligt besøg af fire, der har gjort så meget for det land, vi alle elsker. Tror det er første gang, at der har været fem (danske) statsministre på Marienborg', skriver Lars Løkke.

Derfor mødtes de
Statsministeren nævner dog intet om, hvorfor de fem magtmennesker mødtes en solrig dag i maj. Det kan Michael Dyrby, producent for Monday, til gengæld forklare.

- Vi samlede de fem statsministre til et tv-program om, hvad det vil sige at være statsminister, siger den tidligere TV2-chef.

Fem statsministre mødes på Marienborg til tv-optagelser. Privatfoto.
Fem statsministre mødes på Marienborg til tv-optagelser. Privatfoto.
 

- Det er da et usædvanligt billede, og jeg synes, det gik godt, fortæller producenten.

Dyrby vil ikke ud med, hvad statsministrene snakkede om, men han fortæller, at stemningen var god trods årelange politiske stridigheder.

- Der var en god energi, og de havde noget interessant på hjerte. Snakken gik lystigt, siger Michael Dyrby.

De fem statsministre spiste angiveligt en frokost med smørrebrød, hvor tv-holdet ikke deltog. Hvem der bare var en flue på væggen.

Det blev også til en tur i haven med udsigt over Bagsværd sø, hvor den 88-årige Schlüter hvilede benene.

Fem statsministre mødes på Marienborg til tv-optagelser. Privatfoto.
Fem statsministre mødes på Marienborg til tv-optagelser. Privatfoto.

To boede på Marienborg
Marienborg blev i 1960 statens ejendom til brug for den til enhver tid siddende statsminister som sommerbolig. Det var kunstsamler og højesteretssagfører Christian Ludvig David som testamenterede det lille slot og al inventar.

Netop Schlüter kender sammen med Poul Nyrup Marienborg lidt bedre end de tre andre. Begge boede nemlig på de 1100 kvadratmeter luksus i sommerhalvåret.

På Marienborg står også et bordtennisbord, og spørgsmålet melder sig. Kan Helle Thorning slå Anders Fogh?

Programmet med de fem statsministre sendes på DR1 til efteråret.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen