Ikoniske højhuse står til nedrivning

196 familier skal genhuses

  • Boligblokkene i Brødnby Strand har et blakket ry. Foto: Jakob Jørgensen
Boligblokkene i Brødnby Strand har et blakket ry. Foto: Jakob Jørgensen

En tur med S-tog på linje E har siden slutningen af 1960'erne været lig med udsigt til de 12 ikoniske højhuse i Brøndby Strand.

Men fem af dem bliver formentlig revet ned.

Problemer med den yderst sundhedsskadelige miljøgift PCB betyder nemlig, at boligselskaberne, som ejer bygningerne, ønsker at rive dem ned. Det er simpelthen for dyrt at renovere dem.

Nedrivningen mangler den endelige godkendelse fra kommunalbestyrelsen i Brøndby samt fra Bolig- og bygningsministeriet, men meget tyder på, at bygningerne er fortid.

- Det er bestemt ikke en nem beslutning, som skal træffes, men det er helt afgørende for mig, at vi ikke går på kompromis med borgernes sundhed. Alle skal føle sig trygge i deres hjem, udtaler borgmester Kent Magelund (S) i en pressemeddelelse.

Husene i Brøndby Strand indeholder 60 til 64 lejligheder. Foto: Google Husene i Brøndby Strand indeholder 60 til 64 lejligheder. Foto: Google

Socialdemokraternes folketingsmedlem Mattias Tesfaye er valgt på Vestegnen. Han bakker op om nedrivningen.

- PCB er noget giftig stads. Beboernes sundhed må komme i første række.

- Men det er trist. Det er et vartegn for Brøndby Strand og Vestegnen. Nu mister vi halvdelen af tænderne i munden, konstaterer han.

Der er dog også lyse sider ved nedrivningen.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at området har haft problemer nærmest lige siden det blev bygget. Så det kan blive anledningen til at få bygget noget nyt, som ikke er usundt. Og som kan betyde et løft for kvarteret.

Socialt løft
Brøndby Strand-bebyggelsen tiltrak sig opmærksomhed for blot få uger siden, da de borgerlige partier i Folketinget vedtog en udtalelse, hvor de med afsæt i netop Brøndby Strand opfordrede til at 'danskere' ikke må komme i mindretal i boligområder.

Se også: Naser Khader: Et dansk pas gør dig ikke til dansker

Se også: Venstre erkender klodset formulering om at være dansker

Mattias Tesfaye håber, at renoveringen kan få samme positive effekt, som det er sket i Ishøj

- Man kan virkelig se en forskel. Ikke kun på boligerne, men på hele stemningen i området. Der er mindre kriminalitet. Når sådan nogle helhedsplaner lykkedes, så er det også med til at løse nogle af de sociale problemer, påpeger han.

De fem højhuse, som står til nedrivningm, er Albjergparken 1, Albjergparken 2, Albjergparken 6, Tranumparken 1 og Tranumparken 2.

Nedrivningen anslås af boligselskaberne til at koste 200 mio. kroner. En renovering vil koste næsten fire gange så meget, vurderer de.

Der vil nu blive afholdt møder for beboerne, hvor husenes fremtid er på dagsordenen. Beboerne risikerer dog store huslejestigninger, hvis de sætter sig imod nedrivningen.

Borgmesteren Kent Magelund uddyber overfor Ekstra Bladet, at han vil bakke op om den endelige beslutning fra beboere og boligselskaber.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Dansk Politik
Hent flere
Seneste Nyheder
Hent flere