K-rigmænd kritiserer Pape

Konservative stemmer, blandt andet rige konservative erhvervsfolk, kritiserer Søren Pape (K) efter mistillid til Eva Kjer

Her udtalte Pape sig efter krisemøde
1/2
Næste »

Flere rige erhvervsfolk fra De Konservatives bagland er helt ude af sig selv, efter partiformand Sørens Papes (K) begyndte kampagnen mod miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

Det skriver Børsen i dag.

Nu frygter de den endnu uafklarede situation, Søren Pape har sat blå blok i, efter han har udtrykt mistillid til Eva Kjer Hansen på baggrund af misvisende tal i den kommende landsbrugspakke.

Statsminister Lars Løkke (V) nægtede i går at fyre Eva Kjer Hansen, og dermed har de to profiler sat sig i hver sit hjørne i kommende forhandlinger, hvilket kan resultere i, at statsministeren vil være nødsaget til at udskrive nyt folketingsvalg.

Se også: OVERBLIK: Mistillidsvotum kan blive Folketingets første

En uheldig situation
En af rigmændene er Arne Bang Mikkelsen, formand for De Konservatives økonomi- og erhvervsudvalg, C Business, der er partiets pengeklub.

- Jeg tror, at alle havde regnet med, at det ville ende med en næse. Så derfor var det meget overraskende, at melding blev, at tilliden er væk. Det har skabt en uheldig situation, som ingen af os har ønsket at ende i, siger Arne Bang Mikkelsen til Børsen.

Formanden uddyber, at han inderligt håber på, at blå blok finder en måde, hvorpå regeringen kan fortsætte.

- Jeg beder til, at man finder en løsning, så regeringen kan fortsætte. Det er svært at se, at Eva Kjer Hansen kan blive som minister, men det vil være meget, meget ærgerligt at opløse regeringen på grund af det her.

Utilfreds byrådsgruppe
Også borgmesteren samt hele den konservative byrådsgruppe i Vesthimmerlands kommune utilfreds med Søren Papes mistillid til Eva Kjer.

Den jyske, konservative gruppe er uforstående over for, hvad Søren Pape mener, at Eva Kjer har regnet så forkert på, siden han nu udtrykker mistillid til ministeren.

- Jeg mener, at de tal, man snakker så meget om og lægger så stor vægt på, overhovedet ikke findes, så man kan sige, at effekterne i landbrugspakken passer lige nøjagtigt på et milligram, siger borgmester Knud Kristensen (K) til Ekstra Bladet.

- Derfor synes jeg, at sagen bliver så spinkel, og alvoren i sagen, hvor man taler om ministerafgang, er meget problematisk, uddyber borgmesteren.

Nu har hele byrådsgruppen valgt at sende et af byrådsmedlemmerne til Christiansborg, hvor Søren Pape skal forklare, hvad han præcist mener, er galt med landbrugspakken.

Se også: Wammen: Eva Kjer må gå efter at have vildledt Folketinget

Konservative landmænd uden K
Sørens Papes mistillid til Eva Kjer har også haft en negativ indflydelse på antallet af konservative landmænd, konstaterer godsejer og formand for interesseorganisationen Sektionen for større Landbrug Frederik Lüttichau.

- Der var nok flere medlemmer i organisationen, der stemte på De Konservative i sidste uge, end der er nu, siger han til Ekstra Bladet.

Frederik Lüttichau er som gruppen i Vesthimmerlands kommune uforstående over for De Konservatives fremstød mod Eva Kjer. Ifølge ham er den omdiskuterede landbrugspakke god for miljøet.

- Ud fra det faglige er det ikke i orden at lave en så stor sag ud af det. I forhold til miljøet repræsenterer denne plan et opgør med en totalt ubegavet miljøpolitik over til noget, der er målrettet og vil skabe bedre miljø, og der er pressen sprunget hen over.

Frederik Lüttichau mener, at Søren Pape blot har været ude efter få mere tid i medierne:

- Så kommer der fnidder ind, hvor De Konservative kan få en grøn bold at spille på og få tid i medierne.

Opdatering: Torsdag formiddag, efter Ekstra Bladet har skrevet denne artikel, har Det Konservative Folkeparti  sendt en pressemeddelelse ud, hvor Arne Bang Mikkelsen udtaler, at Børsen ikke har citeret ham korrekt, og at han ikke er rystet over Søren Pape. Han medgiver, at sagen er uheldig, men han mener ikke, at det er Søren Papes skyld.

Link til pressemeddelelsen.

LIVE
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen