Komiske Ellemann til CNN-stjerne: Ville aldrig tage smykkker

Lille Danmark var i centrum på verdens mest berømte nyhedskanal, da Venstre-manden var forbi og give sit subjektive syn opå sagen om beslaglæggelsen af asylansøgeres smykker

  • Jakob Ellemann-Jensen live på CNN om asylpresset på Danmark og det omstridte smykkeforslag (Foto: Ekstra Bladet/CNN)
Jakob Ellemann-Jensen live på CNN om asylpresset på Danmark og det omstridte smykkeforslag (Foto: Ekstra Bladet/CNN)

- We would never do this.

Venstre Jakob Elleman-Jensen var i aftes i krydsild hos CNN-profilen Christiane Amanpour.

Hun ville vide, hvordan den danske regering dog kunne finde på at efterligner nazisternes metoder og fratage asylansøgere deres smykker.

Det kunne Ellemann-Jensen da også blankt afvise, nogensinde har været regeringens plan, lod han forstå.

DU KAN SE CNN-INDSLAGET NEDERST I ARTIKLEN

Pudsede glorien
- Mange mennesker - også her i Danmark - har haft en interesse i at sprede en forkert historie omkring det her. Nej, vi kommer ikke til at tage smykkerne fra folk. Jeg mener, det er oprørende. Det ville vi aldrig gøre.

- Jeg har godt hørt de anklager. Jeg er også oprørt. Men lad mig ærligt fortælle dig. Det er ikke sandt, sagde han, og gentog Lars Løkkes sang om, at lovforslaget er det mest misforståede i danmarkshistorien.

Jakob Ellemann-Jensen, der i udsendelsen blev kaldt regeringens talsmand, tegnede altså et billede af, at det er onde kræfter som har forskruet debatten om asylansøgeres smykker og vielsesringe.

Inkluderer vielsesringe
Her bliver vi dog nødt til at genopfriske Venstre-mandens hukommelse.

For det er ikke mere end en måned siden, at regeringen var ude efter smykker. Her lød det nemlig adskillige steder, at også personlige værdiggenstande - herunder vielsesringe - kunne blive konfiskeret, hvis de var tilstrækkeligt kostbare.

Her er det en passage i den engelske pressemeddelelse fra Udlændinge- og integrationsministeriet fra 18. december:

'Genstande af sentimental, personlig værdi vil i hovedreglen ikke blive beslaglagt. Men de kan dog blive beslaglagt, hvis en afvejning mellem den personlige sentimetale værdi og den økonomiske værdi gør det upassede ikke at beslaglægge genstandene.'

'Værdigenstande af personlig, sentemental værdi kan inkludere eksempelvis vielsesringe og smykker'.

Det kommer an på
På Ekstra Bladet tv lagde integrationsminister Inger Støjberg da heller ikke skjul på lovforslagets intention var at få asylansøgerne til at hoste op - også med smykker.

På spørgsmål fra studievært Paula Larrain om det kunne have sin rigtighed, at hun var ude efter folks vielsesringe, forklarede Venstre-ministeren:

- Det kommer an på den helt konkrete situation. Det er op til den enkelte politimand.

Skærmbillede 2015-12-18 kl. 13.46.04.png Dansk politik - 18. dec. 2015 Vært til Støjberg: Vil du tage min ring fra mig?

Kun rimeligt
Og på Facebook lød det sådan her, da Inger Støjberg forsvarede initiativet.

- I Danmark skal man nemlig forsøge sig selv, hvis man kan. Det er kun rimeligt, og det gælder nu alle - ligegyldigt om man har levet i Danmark hele sit liv, eller om man lige er kommet hertil.

Først efter pres fra en række partier er regeringen blevet tvunget til at præcisere, at smykker med at smykker med affektionsværdi aldrig kan konfiskeres.

Ure og mobiltelefon er dog stadig ikke fredet, værdien skal dog være over 10.000 kroner. Læs ændringsforslaget her.

- Vi er et åbent folk, vi er et genrøst folk. Vi modtager de mennesker, som kommer her i nød. Det er vigtigt for mig at understrege, forklarer Jakob Ellemann-Jensen de internationale seere på CNN.

Jakob Ellemann-Jensen har ikke besvaret adskillige henvendelser fra Ekstra Bladet.

Løkke indfører midlertidig grænsekontrol Dansk politik - 13. jan. 2016 Støjbergs smykkecirkus: Umuligt at vurdere ringenes pris

Løkke indfører midlertidig grænsekontrol Dansk politik - 12. jan. 2016 Ny smykke-kolbøtte fra Støjberg: Freder vielsesringe

5058.4 (51254430) - 20_10_2015 - RB PLUS Udlændinge kan nu fængsles på ubestemt tid - ADRIAN JO.jpg Dansk politik - 21. dec. 2015 Støjbergs slingrekurs: Nu afviser hun blankt at tage vielsesringe fra flygtninge

 

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen