Kommuner i knæ: Flygtninge skal bo på otte m2

Hårdt pres: Det er næsten umuligt for kommunerne at finde faste boliger til de mange flygtninge

  • De mange flygtninge i 2015 presser nu kommunerne på bolig-fronten. Der er ikke nogen steder, de kan bo. Foto: Gregers Tycho.
De mange flygtninge i 2015 presser nu kommunerne på bolig-fronten. Der er ikke nogen steder, de kan bo. Foto: Gregers Tycho.

Hvor skal vi bygge, og hvor skal de bo?

Det bliver nok ikke lige på Strandvejen nummer 2, at de 37.000 flygtninge og familiesammenførte i år kan flytte ind.

Landet over kæmper kommunerne for at finde boliger til flygtninge, og for mindst en ud af fire flygtninge ender det med et midlertidigt hjem, oplyser Kommunernes Landsforening, KL.

- De skal selvfølgelig have tag over hovedet, men der kommer jo ikke boliger op af jorden, bare fordi der kommer flygtninge. Derfor er vi nødt til at få gang i boligbyggeriet, for intet tyder på, at udfordringen bliver mindre fremover, siger KL’s formand, Martin Damm.

Kommunerne skal ifølge integrationsloven hurtigst muligt finde en permanent bolig til flygtninge, der får asyl. Sidste år brugte 96 procent af alle kommuner almene boliger til at placere flygtninge i, og sådan har det også været ved tidligere flygtningestrømme.

- Den opgave er ikke ny for os, men der er jo tale om et meget stort omfang, så udfordringen er ekstra stor denne gang, siger Bent Madsen, administrerende direktør i BL, Danmarks Almene Boliger.

Se også: Syrisk flygtning i Næstved: Jeg vil have flere penge

Tre promille ledige
Lige nu er der kun 1560 ledige ud af 567.413 almene boliger i Danmark, så kommunerne må lave midlertidige løsninger på kollegier, gamle plejehjem eller lignende.

10.000 flygtninge må derfor nøjes med et midlertidig hjem i 2016 på grund af boligmangel ifølge KL, og kommunerne skal finde 5000 boliger, hvis to flygtninge i snit kan dele hjem.

En enlig flygtning må maksimalt betale 2152 kroner om måneden for en midlertidig bolig. Par uden børn må maksimalt betale 3939 kroner i husleje, mens par med op til tre børn skal betale 4298 kroner.

Se også: Intern uro i S: Eks-minister går imod Mettes asyl-linje

Hænger på regningen
Ofte er udgifterne ved midlertidige boliger dog større, og så hænger kommunerne på regningen.

Kommunernes udgifter til midlertidig indkvartering samt indkøb af diverse til opstart af bolig, f.eks. seng og toiletpapir, har været stærkt stigende, oplyser KL. Det har ikke været muligt at få et tal i kroner og øre, men udgifter er tredoblet i de sidste tre måneder af 2015 sammenlignet med året før.

Hvis flygtninge placeres i en permanent bolig, skal de selv betale hele huslejen, og kommunerne sparer dermed en masse penge.

Derfor foreslår KL, at der bygges nye flygtninge-boliger, som kan ligge i klynger. Kommunerne skal stå for at drive boligerne i fællesskab, men skal betale for at bygge de nye boliger, foreslår KL.

OK-Lars-Løkke-Rasmussen-(V) Samfund - 13. jan. 2016 Venstre-folk gør oprør mod Løkkes flygtninge-politik

Næstved: Otte kvadratmeter pr. flygtning

Der er så store problemer med at finde boliger til flygtninge i Næstved Kommune, at politikerne netop har besluttet at tvinge flygtninge til at dele bolig.

Også selv om de ikke kender hinanden, og værelset kun er 16 kvadratmeter.

Lige nu er der omkring 200 flygtninge med en midlertidig adresse i Næstved.

I år kommer der 302 nye flygtninge til, som også skal have et sted at bo, og nogle ender formentlig med at dele et lille værelse med en fremmed.

- Vi er ikke begyndt på det endnu, men vi har varslet, og det er ikke så populært. Vi forsøger at imødekomme det med, at de kan ønske en at bo sammen med, så de selv kan finde en makker, siger Rebecca Helkvist, faglig leder i Næstved Kommune.

- Vi bruger meget krudt på at finde permanente boliger, men selv om vi har folk ansat til lige netop det job, er det meget svært. Ingen kom sidste år i permanent bolig med det samme.

En af grundene til den svære boligjagt er regeringens nye integrationsydelse, hvor en flygtning får knap 6000 kroner om måneden at leve for.

Løkke indfører midlertidig grænsekontrol Dansk politik - 12. jan. 2016 Afslørende optagelse: Hør Støjbergs skinke-løgn

Skal selv betale
Der er ganske enkelt ikke særlig mange boliger, hvor flygtninge selv kan betale huslejen.

Og det skal de ifølge loven.

- Vi kan se, at vi havde et større flow med permanente boliger før indførelsen af integrationsydelsen, end vi har haft efter. Vi har fundet færre boliger, som flygtninge kan sidde i med en integrationsydelse, fortæller Rebecca Helkvist.

Det koster kommunen penge at have flygtninge i midlertidige boliger frem for permanente.

Næstved Kommuner vurderer, at de midlertidige boliger har kostet omkring seks millioner kroner i 2015.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Dansk Politik
Hent flere
Seneste Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen