Konservative vil have flad skat på 33 procent for alle

De Konservative vil tage et opgør med den progressive personbeskatning og indføre en flad skat i 2034

  • Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Foto: Jens Dresling/POLFOTO

De Konservative vil skære i store dele af de offentlige ydelser for på sigt at kunne omkalfatre hele skattesystemet.

Det fremgår ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten søndag af et visionspapir, som De Konservative har udarbejdet i forbindelse med partiets 100-års jubilæum på mandag.

Fra 2034 vil De Konservative således tage et opgør med den progressive personbeskatning og indføre en flad skat på maksimalt 33 procent, som skal gælde for alle uanset indkomst.

- Vi fjerner fradrag og alt andet og siger, at hver gang du tjener tre koner, beholder du selv de to kroner, og den ene går til fællesskabet, siger partiformand Søren Pape Poulsen, der også advokerer for at fjerne selskabsskatten.

Til gengæld vil De Konservative udfase den universelle folkepension, afskaffe den automatiske børnecheck, ligesom partiet ønsker at gøre Statens Uddannelsesstøtte (SU) til et lån.

- Hvorfor skal folk med formuer have børnepenge, og hvorfor skal man have en ydelse, man ikke har behov for? Derfor ønsker vi at begynde en udfasning af folkepensionen for dem, der har store formuer, siger Pape Poulsen.

Tanken bag partiets 2034-plan er, at de nye visioner skal være trådt i kraft, når de borgere, der bliver født i 2016, fylder 18 år.

- Jeg prøver ikke at bilde nogen ind, at det er en økonomisk plan, men nogle gange skal vi turde sige: Hvordan kunne vi tænke os samfundet så ud, og hvad synes vi ville være fair?

Hos Venstre kalder gruppeformand Søren Gade visionen for "urealistisk", og Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, tror heller ikke, at det kan lade sig gøre.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen