Krigen optrappes: S-top i hårdt angreb på radikal profil

Socialdemokratiets politiske ordfører går ind i konflikten med radikal næstformand om omstridt Henrik Sass-udtalelse

  • Nicolai Wammen - her sammen med S-formand Mette Frederiksen - langer kraftigt ud efter den radikale næstformand, Sofie Carsten Nielsen. Foto: Jens Dresling
Nicolai Wammen - her sammen med S-formand Mette Frederiksen - langer kraftigt ud efter den radikale næstformand, Sofie Carsten Nielsen. Foto: Jens Dresling

Den absolutte top hos Socialdemokratiet går nu ind i den ophedede konflikt med den radikale næstformand, Sofie Carsten Nielsen.

Det er Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, der langer kraftigt ud efter næstformanden hos den tidligere regeringspartner. Wammen kalder direkte Sofie Carsten Nielsen for 'perfid'.

Angrebet fra den politiske ordfører sker på baggrund af en meget omstridt udtalelse, som R-profilen er kommet med om Henrik Sass Larsen:

- Hvis definitionen på, om man overhovedet må have en mening om integrations- og udlændingepolitik, er, at man skal være vokset på på Vestegnen og skal have fået bank som barn, så er vi langt ude, har Sofie Carsten Nielsen sagt i et interview med Berlingske

Henrik Sass Larsen har tidligere fortalt åbent om, at han fik tæsk af sin stedfar, da han voksede op i det sociale boligbyggeri Taastrupgaard på den københavnske vestegn.

integrationsordfoerer-henrik-sass-larsen Politik Alkohol og tæsk: Så hård var Henrik Sass' barndom

Under lavmålet
I dette lys er Nicolai Wammen særdeles fortørnet over Sofie Carsten Nielsen.

- Sofie Carsten Nielsens udtalelser er i den grad under lavmålet. Man angriber simpelthen ikke en kollega på en så dybt personlig og perfid måde, lyder det fra Wammen i en kommentar til Ekstra Bladet.

Tidligere på dagen har flere andre socialdemokrater - ikke mindst Henrik Sass' nære allierede Peter Hummelgaard Thomsen - kritiseret Sofie Carsten Nielsen i skarpe vendinger.

Se også: Radikal profil under hårdt angreb: Ripper op i Sass' barske barndom

Men med Nicolai Wammens udmelding er der nu tale om en krise mellem de to partier på højeste plan.

Ikke tænkt som angreb
I en sms til Ekstra Bladet har Sofie Carsten Nielsen tidligere forklaret, at hendes udtalelse ikke var tænkt som et angreb på Henrik Sass:

'Bølgerne går højt når vi diskuterer udlændinge. Og vi skal kunne diskutere det som andre emner. Mit citat var ikke ment som et angreb på nogen specifikt, og jeg beklager, hvis nogen opfatter det sådan. Jeg håber på en god og saglig debat om bedre integration,' skrev den radikale næstformand.

Henrik Sass Larsen er bortrejst i denne uge, og det er derfor ikke muligt at få en kommentar fra ham til sagen.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Dansk Politik
Hent flere
Seneste Nyheder
Hent flere