Løkke flytter Færdselsstyrelsen til Ribe

Lars Løkke Rasmussen og Hans Christian Schmidt åbner mandag Færdselsstyrelsens kontor med 40 ansatte i Ribe

Mandag flytter Færdselsstyrelsen som den foreløbig første statslige enhed til Ribe med godt 40 ansatte. Regeringen har besluttet at flytte i alt 3900 statslige job fra primært hovedstaden til provinsen.

Det oplyser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en pressemeddelelse. Mandag kl. 13 åbner han Færdselsstyrelsens ny kontor på Amtsgården i Ribe med transportminister Hans Christian Schmidt (V). Region Syddanmark får i alt 1000 statslige job tilført.

- Regeringen vil styrke den lokale udvikling i hele Danmark - fra Nykøbing Falster til Hjørring. Derfor flytter vi 3900 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af landet. Det er den største udflytning nogensinde, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Det handler ikke bare om job, men også om rimelighed. Staten tjener hele landet. Derfor skal staten være til stede i hele landet.

-Jeg glæder mig meget til at tage hul på dette nye kapitel sammen med medarbejderne, når vi i morgen indvier Færdselsstyrelsens lokaler i Ribe.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen