Løkke smider Folkemøde-bombe: Afslører hidtil ukendt navn

Statsministeren var mest til selfies på Folkemødet, men han fik da fortalt, hvad han hed som spejder

00:37

Lars Løkke Rasmussen var torsdag og fredag på Bornholm til Folkemøde.

Her ville Ekstra Bladet gerne have stillet et par af de spørgsmål, som I læsere har skrevet ind.

Mange spurgte til, hvorfor han stadig sidder på posten, når nu har ikke ville være 'statsminister for enhver pris'. Et andet spørgsmål, som gik igen, var, hvorfor Løkke og politikerne har så gunstig en pensionsordning, når mange almindelige folkepensionister føler, de sidder hårdt i det.

Men statsministeren havde ikke tid til den slags pjank. I stedet fik han brugt en hulens masse tid på at tage i bunkevis af selfies.

Statsministeren havde nu alligevel en nyhed med på Folkemødet.

For efter en kort seance med de to store tv-stationer fortalte han en spejder med et videokamera om sin egen barndom i spejderkorpset.

Og her fik han også afsløret sit spejdernavn.

SE KLIPPET OVER ARTIKLEN

- En forståelse af, at ingen kan alt, men alle kan noget, det får man i spejderarbejdet.

- Hvad var så dit spejdernavn?

- Det var Kamya, lød det fra statsministeren, inden han smuttede.

I sin spejdertid hed statsministeren altså ikke Lars, men Kamya.

Et opslag på spejdernet.dk viser, at Kamya betyder vogterdreng. Hans bedste egenskab er vagtsomhed.

Mange spejderkorps værner om deres spejdernavne, så de er omgærdet af mystik for udenforstående. Spejdernavnet gives ofte ved en hemmelig ceromoni.

Det bekræftes af kommunikationschefen i Det danske Spejderkorps, Peter Tranevig.

- Der er mange forskellige traditioner omkring spejdernavne rundt omkring i landets mange korps. Så jo, der da mange som har holder deres helt egne navnetraditioner i hævd. Nogle er hemmelige omkring deres spejdernavne, andre ikke i samme grad, forklarer han.

Mens Lars Løkke ikke havde tid til at svare på jeres spørgsmål, så var Mette Frederiksen mere beredvillig.

 

Lars Løkke og spindoktoren på Folkemødet. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Lars Løkke tager en selfie ved en tidligere lejlighed. Foto: Mogens Flindt

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen