Løkke udstillet som nazi-leder

Først stemplet som en 'lille svindler i Danmark - nu hængt ud som nazist og formand for verdens dummeste parti i britisk avis

Probably the stupidest political party in the world, skriver the Guardians tegner om regeringspartiet Venstre. Foto: Joachim Adrian
Probably the stupidest political party in the world, skriver the Guardians tegner om regeringspartiet Venstre. Foto: Joachim Adrian

Der bliver gået hårdt til Lars Løkke Rasmussen (V) for tiden. Den danske FN-frontfigur Mogens Lykketoft (S) har som bekendt stemplet statsministeren som en 'lille svindler'.

Nu må Løkke så lide den tort at se sig udstillet som nazist i den britiske avis The Guardian på grund af den omstridte asyl-lov, der blandt andet gør det muligt at tage smykker og kontanter fra asylsansøgere.

I en karikatur-tegning fremstiller the Guardian Lars Løkke i en nazi-agtig påklædning - som Hitler satte stor pris på - hvor statsministeren i en taleboble kalder det krænkende at sammenligne Venstre med nazister. (artiklen fortsætter under billedet)

Samtidig får avisen mindet læserne om tre af dansk erhvervslivs største eksport-succeser. Nemlig bacon, Lego og Carlsberg-øl.

Løkke står med hånden på bagdelen af en glad gris, mens karikaturtegneren omskriver Carlsbergs slogan 'Probably the best beer in the world' til 'probably the stupidest political party in the world'.

Også andre store udenlandske aviser som the Independent og Financial Times giver Danmarks image ridser i lakken med karikaturtegninger, som kredser om smykker og nazi-referencer. (artiklen fortsætter under billedet)

På Twitter sammenligner DR's politiske analytiker og studievært Ask Rostrup den nuværende mediestorm mod Danmark med den såkaldte karikaturkrise, der bredte sig som en steppebrand, da udlandet blev gjort opmærksom på Jyllands-Postens muhammed-tegninger.  (artiklen fortsætter under billedet)

Smykkeloven blev vedtaget i Folketinget i går, hvor toneangivende udenlandske medier som BBC og CNN fulgte afstemningen og debatten tæt.

Samfund - 26. jan. 2016 - kl. 17:35 Smykkelov går verden rundt: 'Breaking News'

Se også: Tidligere PET-chef dropper Venstre: Det er kvalmende

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen