Løkkes kvotekonger: Donerede penge på stribe

Danmarks største kvotekonger støtter Løkkefonden og køber sig til taletid med landets statsminister. De små fiskere får ikke Lars Løkke på krogen

Her ses Lars Løkke til torskegilde med 'kvotekonge' John-Anker Hametner ved siden af. Foto: Scanpix Denmark/ Morten Stricker.
Her ses Lars Løkke til torskegilde med 'kvotekonge' John-Anker Hametner ved siden af. Foto: Scanpix Denmark/ Morten Stricker.

Velbjærgede kvotekonger kunne sidde på rad og række med torsk, snaps og statsminister Lars Løkke (V) til nytårskur i Thyborøn, mens landets små fiskere kæmpede for overlevelse.

Ekstra Bladet har gennemgået listen over store bidragsydere til Løkkefondens nytårskur 22. januar i år, og her dukker Danmarks allerstørste kvotekonger op med personlige formuer på op mod 1,5 milliarder kroner.

- Det er jo himmelråbende og dybt bekymrende for dansk fiskeripolitik, siger Søren Jacobsen, formand i Foreningen for skånsomt kystfiskeri, og ejer af kutteren H4 Regina i Helsingør.

Se også: DF skærper tonen: Lunde holder hånden over magtfulde fiskere

Overbudt af de store
Foreningen har modsat kvotekongerne ikke haft møder med statsministeren. Fire gange har de forgæves forsøgt at mødes med fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), som endte i fedtefadet for nyligt, fordi ministeren tøvede med stramninger overfor kvotekongerne.

Se også: Lunde på knæ: Undskyld, undskyld, undskyld

De mindre fiskere ville ellers gerne informere om de 49 fiskerihavne, der er lukket på bare ti år, og kvotekonger, der slukker lyset i unge fiskeres øjne.

- De meget kapitalstærke fiskere skaber et problem for unge, som gerne vil ind i fiskeriet, fordi de unge slet ikke kan komme i nærheden af kvoterne. Når bådene sættes til salg med kvoter, så bliver de unge bare overbudt af de store fiskere, fortæller Søren Jacobsen.

Se også: Løkkes ven truer og håner politikere på Facebook: 'Svans'

John-Anker arrangerer
Den såkaldte kvotekonge John-Anker Hametner står bag arrangementerne i Thyborøn, og pengene går til Løkkefonden, som hjælper drenge på kanten ind i fællesskabet.

Lars Løkke er mødt personligt op til torskegilde eller nytårskur i Thyborøn de seneste fire år, og snakken er faldet på andet end det velgørende arbejde ifølge statsministeren.

’Det var samtidig en god lejlighed til at få en god snak om fiskeriets fremtidsmuligheder’, skrev Lars Løkke på Facebook efter torskegilde i Thyborøn i 2016.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Smæk for skillingen
I år mødte også Venstres fiskeriordfører Thomas Danielsen op til nytårskuren. Både ordføreren og statsministeren har dog ikke haft tid til at mødes med den internationale miljøorganisation Greenpeace, som meget gerne vil fortælle, om massive problemer med et system, der tillader kvotekonger.

- Det tyder unægteligt på, at kvotekongerne har fået smæk for skillingen, når de har købt sig adgang til at diskutere fiskeripolitik med Venstre-toppen, siger Sune Scheller, projektleder i Greenpeace.

Dansk politik - 4. apr. 2017 - kl. 08:05 V-profil skjuler firma med kvotekonge

- Hvorfor betaler I så ikke bare penge til Løkkefonden, så I kan mødes med statsministeren?

- Vi har en anti-korruptions politik i Greenpeace, så det kan vi ganske enkelt ikke. Der er jo helt tydeligt, at penge kan købe dig til politisk indflydelse, fortæller Sune Scheller.

Se også: Kvotekongernes venstre-ven

V.I.P-tur med Løkke
De små fiskere med trange kår vil heller ikke købe sig til Lars Løkkes øre, selvom prisen er relativt lav.

- Det er udemokratisk, og jeg synes ikke, at penge skal afgøre, hvilken indflydelse, man har i dansk politik, siger Søren Jacobsen.

Ved et tidligere torskegilde var der mulighed for en ’guided V.I.P.-tur’ med Lars Løkke langs havnefronten til en pris på kun 100 kroner, står der i invitationen fra 2014.

Dansk politik - 6. apr. 2017 - kl. 09:05 Officielt: Blodtud til Esben Lunde efter kvotesag

Løkke svarer ikke
Statsminister Lars Løkke (V) har ikke ønsket at svare på Ekstra Bladets spørgsmål om nytårskuren med Løkkefonden. Han har fået mulighed for at svare på:

- Hvorfor blander statsministeren en nytårskur i Løkkefonden sammen med fiskeripolitik?

- Bliver statsministeren mere lydhør overfor særinteresser, når man indsamler knap 850.000 kroner til Løkkefonden?

- Hvad får de mange kvotekonger ud af at donere penge til Løkkefonden?

Venstre fiskeriordfører Thomas Danielsen er ikke vendt tilbage på flere henvendelser.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen