Messerschmidt: Kærestetur for EU-penge inden for reglerne

Ekstra Bladet har konfronteret Morten Messerschmidt med EU-skandalesagerne

02:05
Interviewet ender små-akavet, da en tydeligt irriteret Morten Messerchmidt til sidst helt nægter at svare på reporterens spørgsmål. (Video: Christian Ørtoft)

Efter sit comeback på den politiske scene er DF'eren Morten Messerschmidt taget på Folkemødet i disse dage.

Her har Ekstra Bladet konfronteret ham med nogle af de centrale spørgsmål i sagen om EU-pengetankene Meld og Feld, som Messerschmidt har siddet i spidsen for.

Se et udpluk af konfrontationen i tv-klippet over artiklen og hele interviewet nederst.

Ekstra Bladet har bl.a. kunnet afsløre, at Meld har betalt over 21.000 kroner for en fire dages rejse til Strasbourg for daværende forsvarsminister Peter Christensen (V) og hans daværende kæreste i 2013.

Morten Messerschmidt indberettede Venstre-vennens besøg som et officielt arrangement i skandaleramte Meld. Men Peter Christensen har forklaret, at han intet anede om Meld.

Over for Ekstra Bladet peger Morten Messerschmidt dog på, at han mener, at han har fulgt reglerne i sagen:

- Det synes jeg egentlig, at Olaf (EU's antisvindelenhed, red.) må afgøre. Jeg mener, at det er inden for reglerne, og det er jo så det, de skal afgøre.

- Private rejser for EU-penge - hvordan kan det være inden for reglerne?

- Det må du spørge revisionen om. De ting, du nævner, er fuldt reviderede. Jeg føler mig overbevist om, at du har ligeså god kontakt til dem, som jeg har. Så spørg dem, siger Morten Messerschmidt.

Fuldt til rådighed
- Så du mener virkelig, at europæiske skatteborgere i Grækenland skal betale for at PC tager sin kæreste med derned?

- Altså, nu kalder du det en privat rejse. Jeg kan bare notere mig, at alle de aktiviteter du nævner her, er noget, der er godkendt af revisionen. Og det lægger jeg til grund. Hvis der er yderligere Olaf gerne vil have og se på, så stiller jeg mig fuldt til rådighed. De kan få lov at se alle de korrospondancer, der ligger til grund.

- Du siger Ekstra Bladet har tegnet et fragmenteret billede af sagen. Hvad mener du? Vi har fremlagt alle dokumenter, vi har kunnet få fat i. Hvad er det du angriber?

- Det er bl.a. når du siger, 'hvad I har kunnet få fat i'. Det er ikke nødvendigvis det fulde billede. Hvis jeg gik ud og fik en tiendedel af dine skattepapirer og så fremlagde dem og sagde 'her kan I se, hvordan din skat ser ud'. Så er det ikke sikkert, det giver det rigtige billede vel.

Du skal ikke spørge mig
- Men er der nogle af de dokumenter, som vi har fremlagt, som har været falske. Som ikke har vist det, vi har skrevet?

- Ta' eksempelvis programmet for sommergruppemødet i Kolding. Der siger I nu, at det blev lavet før sommergruppemødet. Men det blev jo indsendt til EU, efter mødet var afholdt. Hvorfor sender I noget ind, som I ved ikke passer?

- Hvem er I?

- Meld sender ind til EU?

- Så du har ikke et dokument, en mail eller et håndskrevet brev, hvor det er mig som sender det ind. Hvorfor spørger du så mig om det?

- Du var formand. Du havde ansvaret på det tidspunkt.

- Det er ikke mig, som har sendt de der ting ind, vel. Og det alle sådan nogle ting, som jeg tror - med al respekt for dig og dine journalistiske kolleger, at Olaf har meget bedre styr på end jer.

Dansk Folkeparti har erklæret sig klar til at betale 2,6 millioner kroner retur til EU som følge af Ekstra Bladets afsløringer i sagen. Herunder udgiften til rejsen til Frankrig for V-ministeren.

Se også: Messerschmidts fond betalte Frankrigstur for minister og kæreste: Så dyr var den

Se også: Ny afsløring: Messerschmidt inviterede Venstre-ven og hans kæreste til Frankrig

04:02
Interviewet ender små-akavet, da en tydeligt irriteret Morten Messerchmidt til sidst helt nægter at svare på reporterens spørgsmål. (Video: Christian Ørtoft)

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen