Nu betaler Allerslev 17.316 kr. tilbage for fødselsdagsreception

Beskæftigelsesborgmester i København Anna Mee Allerslev (R) betaler nu 17.316,25 kroner tilbage for maden til en fødselsdagsreception, som hun holdt i 2014 i forbindelse med hendes 30 års fødselsdag

Foto: PR
Foto: PR

Det skriver hun i en mail til BT.

Betalingen kommer efter at BT i løbet af ugen har søgt om aktindsigt i kommunens udgifter til hendes fødselsdagsreception, som fandt sted den 15. august 2014.

Se også: Borgmesters fede fidus: Fejrede privat bryllup med 300 gæster på rådhuset

Se også: Demo mod Anna Mee efter lån af festsal: 'Dit gratis bryllup er en skændsel'

Om arrangementet skriver Anna Mee Allerslev:

- Sekretariatet fulgte reglerne for officielle, offentlige runde fødselsdagsreceptioner. Derfor sendte de ikke regning videre dengang. Men jeg har i dag betalt for forplejningen kr. 17.316, 25 til receptionen, da jeg ikke vil have, at dette kommer til at skygge for mit politiske virke. Det er min beslutning, men jeg forventer ikke, at mine kollegaer, der har fulgt reglerne lige som mig, betaler for deres officielle arrangementer.

Sagen kommer efter det i går kom frem, at Anna Mee Allerslev 26. august benyttede Københavns Rådhus til sin bryllupsreception uden at betale, selv om det for almindelige borgere koster 65.000 at leje.

kommentarer

Der er lukket for nye kommentarer til denne artikel.

Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen