Nu udpeger sin Løkke sin nye minister

Statsministeren skulle først ud på en løbetur, før han kunne finde tid til at præsentere sin nye miljøminister

Her blev den nye minister præsenteret
1/2
Næste »

Hele Danmark venter på, at statsminister Lars Løkke (V) udpeger en ny miljøminister.

Særligt De Konservative venter, fordi de stadig gerne vil have flere grønne tiltag til den landbrugspakke, som kostede Eva Kjer Hansen posten.

Men først skulle Lars Løkke lige tage en løbetur nær Marienborg. Det haster ikke med den nye minister, må man forstå.

- Dejlig med en morgenløbetur med interessante mennesker i solskin ved Marienborg.

- Nu går turen mod København, hvor jeg kl. 13.00 præsenterer den nye miljø- og fødevareminister for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim på Amalienborg, skriver Lars Løkke på Facebook.

Rød blok har rakt hånden ud til De Konservative om en grøn tillægspakke, men landbrugsordfører Rasmus Jarlov (K) vil først tale med den nye minister, før han tager stilling til eventuel bred aftale.

Derfor har området været sat på stand by, efter at Eva Kjer Hansen (V) trak sig fra posten lørdag.

Ingen større rokade
Det må ud fra Lars Løkkes opdatering på Facebook forstås, at der ikke bliver tale om en ministerrokade, eller at ministeriet deles op.

Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell, og flere fra kommentator-korpset giver her deres bud på, hvem der afløser Eva Kjer.

Hans Engell slår først og fremmest fast:

- Løkke kan lave en mindre rokade, hvor han overflytter en af de rutinerede ministre til miljø- og fødevareministerposten og tager en anden minister ind på vedkommendes post. Det er bestemt en mulighed, lyder det fra Hans Engell, der slår fast:

- Løkke skal have en, der er rimelig rutineret, er uplettet i forhold til de andre partier, og som har et relativt godt forhold til Folketinget. Han kan ikke besætte den post med noget risikofyldt. Derfor kunne man godt forestille, at det bliver en af de siddende ministre, siger Engell og uddyber: 

- Det kan være navne som transportminister Hans Christian Schmidt og klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt.

Hvem bliver den nye miljøminister?

Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell

Topbud

Venstres transportminister Hans Christian Schmidt

Venstres klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt

Måske

Venstres integrationsordfører Marcus Knuth

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen

Joker

Venstres finansordfører Jacob Jensen

Venstres EU-ordfører Morten Løkkegaard

Venstre gruppeformand Søren Gade

 

TV2's politiske analytiker Thomas Funding

Topbud

Venstres transportminister Hans Christian Schmidt

Måske

Venstres finansordfører Jacob Jensen

Joker

Venstres medlem af EU-parlamentet Ulla Tørnæs

 

Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen

Topbud

Venstres finansordfører Jacob Jensen

Venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen

Måske

Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen

Venstre gruppeformand Søren Gade

Joker

Venstres uddannelsesminister Esben Lunde Larsen

 

Tidligere spindoktor Michael Kristiansen

Topbud

Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm

Venstres finansordfører Jacob Jensen

Måske

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen

Venstre gruppeformand Søren Gade

Joker

Michael Kristiansen har umiddelbart ikke udtryk en joker

Terror-årsdag markeres på Christiansborg Dansk politik - 28. feb. 2016 Løkke ydmyget: Sådan kiksede hans plan

Hele vejen igennem det dramatiske forløb om Eva Kjers ministerpost har de konservative udadtil holdt fast i, at hun ikke kunne fortsætte på ministerholdet.

Hverken som miljø-og fødevareminister eller på en anden ministerpost. Ifølge de konservative har partiet helt grundlæggende mistet tilliden til Eva Kjer Hansen som følge af forløbet om den omstridte landbrugspakke.

Omvendt har Løkke kæmpet en indædt kamp for at redde sin minister.

Den nye minister kan hentes fra Venstres folketingsgruppe eller udefra. Sidstnævnte gjorde sig gældende sidste år, efter at Carl Holst (V) gik af som forsvarsminister.

Han blev afløst af partifællen Peter Christensen, der ikke blev valgt ind i Folketinget ved valget i juni sidste år.

Den nye miljøminister stillede op til spørgsmål, hvor der især blev lagt fokus på plagiat-sagen. Se mere her (Video: Rie Andersen)

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen