Nye Løkke-bilag: Flydruk i arbejdstiden

Der blev serveret alkohol i anseelige mængder om bord på Forsvarets fly, når Lars Løkke var på tjenesterejser som statsminister

00:46
Hør Ekstra Bladets politiske redaktør, Steen Larsen, fortælle om Løkkes rejser.

Da Lars Løkke Rasmussen (V) var statsminister, blev der drukket i arbejdstiden, når han sammen med sit følge var på officielle udlandsrejser med Forsvarets Challenger-fly.

Det viser en omfattende aktindsigt i Statsministeriets udgiftsbilag i forbindelse med rejserne, som Ekstra Bladet har fået.

Bilagene afslører, at der i forbindelse med flere rejser er blevet faktureret, hvad der svarer til cirka 5-6 genstande per person, hvis de fordeles jævnt på Løkke samt embedsmænd og sekretærer, der var med på flyet. 

I arbejdstid
Flere embedsmænd oplyser imidlertid til Ekstra Bladet, at embedsmændene typisk holdt igen med alkoholindtaget på fly-rejserne og højest drak to-tre genstande. Typisk blev der ifølge embedsmænd kun drukket på hjemrejsen, som varede op til omkring to en halv time.

Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret, Aalborg Universitet, slår fast, at rejser med Challenger-flyet ubetinget er at betragte som arbejdstid:

- Lige så snart ministre træder ind i ministerbilen eller om bord på flyet, og er ude i anledninger, som har med ministeriet at gøre, så er de på arbejde og må opføre sig derefter, indtil de er hjemme igen, siger han.

Det er ikke muligt at få en kommentar fra Lars Løkke til bilagene, oplyser Venstre-formandens spindoktor.

Læs meget mere om sagen i Ekstra Bladet tirsdag og på ekstrabladet.dk

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen