Dansk politik

Odenses bykonge abdicerer efter 20 år som borgmester

Odenses borgmester, Anker Boye, meddeler ifølge Fyens Stiftstidende, at han ikke genopstiller ved næste valg

  • Anker Boye har været borgmester i Odense i 20 år (Foto: Ole Frederiksen)
Anker Boye har været borgmester i Odense i 20 år (Foto: Ole Frederiksen)

Odenses borgmester, Anker Boye, meddeler ifølge Fyens Stiftstidende, at han ikke genopstiller ved næste valg. Han har været borgmester i 20 år og siddet i spidsen for Socialdemokraterne i Odense i 24 år.

Men nu er det slut.

- Jeg elsker min by, jeg elsker mit arbejde, men man ved aldrig, hvad livet byder, og min kone Lykke og jeg vil gerne have nogle gode år sammen, hvor der er tid til nogle andre ting, forklarer snart 66-årige Anker Boye over for Fyens.dk.

Den mangeårige konge af Odense forklarer, at han tog beslutningen allerede ved sidste kommunalvalg i 2013. Den 66-årige Anker Boye afviser derfor også, at han er blevet presset af kongestolen.

- Da aftalte jeg med min kone, at det var sidste gang, jeg stillede op. Jeg kunne ikke dele det med mange, men jeg orienterede min politiske ordfører Peter Rahbæk Juel, så han kunne få tid til at tænke over tingene, siger han til Fyens.dk.

Socialdemokraterne i Odense skal vælge ny spidskandidat i april.

Anker Boye

Alder: 65 år (født 12. februar 1950)

Fødested: Odense

Uddannelse: Udlært maler i 1970

Karriere:

* Arbejdede som portør fra 1976-81, hvor han også blev fagligt aktiv og blandt andet fællestillidsmand på sygehuset og senere formand for LO i Odense

* I 1994 overtog han borgmesterposten i Odense efter den mangeårige socialdemokratiske borgmester Verner Dalskov

* I 2005 tabte han valget til den konservative Jan Boye

* Efter valgnederlaget i 2005 blev han rådmand i By- og Kulturforvaltningen i Odense

* I 2010 fik han igen titel af borgmester i Odense og har siden siddet på posten

* Har været aktiv i flere forskellige bestyrelser

* Han har været både formand og næstformand i Kommunernes Landsforening

Civilstand: Gift med Lykke Boye. Sammen har de datteren Lotte, der også har gjort Anker Boye til morfar

Bopæl: Odense

Fritidsinteresser: Tennis og golf

Kilder: Fyens Stiftstidende, Den Store Danske, Odense Kommune

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Dansk Politik
Hent flere
Seneste Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen