Pia K. står til kæmpe lønhop: Får mere end Kristian Jensen

Der skal være bedre løn til Folketingets formand, som skal have det samme som statsministeren

Se afrundingen her
1/2
Næste »

Pia Kjærsgaard job som Folketingets formand består blandt andet i at lede diskussionerne i salen og ringe med den berømte klokke.

Og hvis Vederlagskommissionen får sit forslag igennem, så får Pia Kjærsgaard flere penge for at ringe med klokken i fremtiden.

Helt præcist vil kommissionen skrue op for lønnen til Folketingets formand, så Pia Kjærsgaard ender på 1,8 millioner kroner om året.

Det er det samme som statsministeren, men den tidligere DF-formand vil få en bedre løn end udenrigsminister Kristian Jensen (V) og finansminister Claus Hjort (V).

Jensen og Hjort skal ifølge kommissionen gå fra knap 1,3 millioner kroner til knap 1,6 millioner kroner om året.

Samlet set falder lønnen dog i det lange løb for Lars Løkke, ministrene og Pia Kjærsgaard, fordi kommissionen foreslår en lavere pension. Samtidig skal det være slut med et skattefrit tillæg.

48595782 - 29_06_2015 - Regeringen lægger op til nye stramninger i finanslov - SKAFTE RUMLE.jpg Dansk politik - 18. jan. 2016 Hjorten indkalder: Nu skal de forhandle egen løn

Uenighed i kommission
Generelt vil kommissionen hæve lønnen for politikere og mindske skattefrie tillæg og pension. Et enkelt medlem af kommissionen kan dog ikke tilslutte sig lønstigningen.

- Et mindretal (Jes Lunde) kan ikke tilslutte sig det indstillede niveau for vederlag og den indstillede model for eftervederlag, skriver kommissionen.

Jes Lunde kan dog bredt bakke op om kommissionens anbefalinger.

- Mindretallet finder imidlertid, at flertallet lægger op til stigninger i verderlæggelsen, som er ude af proportion overfor en befolkning, hvor langt størstedelen har oplevet en lang årrække med meget beskedne stigninger i indkomsten, skriver kommissionen.

Lønstigningen baserer sig på udregninger, der skulle vise, at politikerne over en årrække er sakket bagefter lønudviklingen for andre offentligt ansatte på lederniveau.

Skærmbillede 2016-01-18 kl. 12.24.53.png Dansk politik - 18. jan. 2016 LIVE-TV: Løkke og co. står til stort lønhop

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Pia Kjærsgaard. Gruppeformanden i DF Peter Skaarup hæfter sig dog ved, at pensionsalderen for politikere skal sættes op.

Se også hvad Skaarup havde at sige,  da han var igennem til Ekstra Bladets TV-studie

Overblik: Kommissionen anbefaler lønhop til politikere

Vederlagskommissionen blev nedsat af SR-regeringen i samarbejde med SF, Venstre og De Konservative. Kommissionen har haft til formål at rydde op i særregler omkring løn og pension for fuldtidspolitikere.

Kommissionen anbefaler blandt andet:

* Vederlaget for borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre hæves. Men man skal ikke gå ind i politik for at blive rig, men fordi man har noget på hjerte, understreger kommissionsrapporten.

* I dag tjener de folkevalgte i alt 395 millioner kroner årligt tilsammen. I den nye lønmodel, kommissionen foreslår, tjener de 19 ministre, 179 folketingsmedlemmer, 119 borgmestre og rådmænd og fem regionsrådsformænd 394 millioner kroner årligt.

* Folketingsmedlemmer skal have en lønstigning fra 685.871 kroner om året til 869.617 kroner.

* Kommissionen anbefaler, at vederlagene til de politiske hverv fremover reguleres efter lønudviklingen på det offentlige arbejde.

* Derudover bør reglerne for eftervederlag ændres, så ministre eksempelvis højest kan modtage eftervederlag svarende til to års vederlag. Og der bør som udgangspunkt ikke gives eftervederlag, hvis en politiker fratræder frivilligt i løbet af en valgperiode.

* Der skal ske en fuldstændig omlægning af politikernes pensionsordninger, så der indføres en bidragsdefineret pensionsordning i stedet for en ydelsesdefineret ordning.

Kilder: Vederlagskommissionen.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen