Pia Kjærsgaards naboer: De 50 flygtninge er velkomne her

Pia Kjærsgaards naboer er aldeles afklaret med, at Gentofte Kommune planlægger at indlogere 50 flygtninge tæt på deres hjem

Derfor er sagen så kontroversiel for Pia Kjærsgaard
1/2
Næste »

Torsdag kunne Ekstra Bladet fortællle, at Folketingets formand Pia Kjærsgaard og husbonden og regionsrådsmedlem, Henrik Thorup, er langt fra tilfredse med, at Gentofte Kommune har besluttet at indlogere 50 flygtninge 150 meter fra deres matrikel.

Således har de begge skrevet kritiske debatindlæg i lokalavisen Villabyerne, hvor de går til angreb på beslutningen om at placere de 50 flygtninge tæt på deres hus.

Så tæt på er det planlagt, at de 50 flygtninge skal bo på Pia Kjærsgaards adresse Så tæt på er det planlagt, at de 50 flygtninge skal bo på Pia Kjærsgaards adresse

Uenigt naboskab
Ekstra Bladet har talt med nogle af Pia Kjærsgaards naboer.

De mener derimod, at det er helt i orden.

(Foto: Jakob Jørgensen)

Vibeke Pires, 69 år:

 

 - Jeg har ikke noget imod, at der bor flygtninge tæt på, hvor jeg bor, men jeg synes ikke, at et hospitalsområde er velegnet til flygtningene.

- Måtte de godt bo i din kælder?

- Det ville jeg ikke have noget imod, hvis jeg kunne, men jeg må ikke have nogen boende i min kælder.

Flemming Ingerslev, 47 år:

 

- Det synes jeg er en god ting, at vi som kommune kan hjælpe med det.

- Du mener ikke, at det er et problem?

- Nej, fordi det lyder ikke, som om at det er så mange, og vi skal da nok tage os af dem. Det tager jeg helt stille og roligt.

- Vi kender hende (Pia Kjærsgaard, red.), og jeg er ikke enig i det, men det overasker mig ikke.

Christian Voetmann, 67 år:

- Det kan jeg ikke se noget problem i, fordi de kan da lige så godt være i nogle ledige bygninger der, i stedet for at de alle sammen skal over i de socialt belastede områder i Vangede, hvor man har en tendens til at placere Gentoftes flygtninge.

- Du ser ikke nogen problem i, at de kommer så tæt på?

- Nej, hvis der er en ledig bygning der, er det ikke et dårligere sted end så mange andre steder i kommunen.

Line Balling, 42 år:

 

- Det ser jeg absolut ikke noget problem i. Det kræver en lille indsats fra en Danmarks rigeste kommuner. Det ville være hyklerisk, hvis jeg sagde, at det ville være et problem.

- Hvad siger du til, at Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup sætter sig aktivt imod at have flygtninge der?

- Jeg synes, at det er usmageligt, at snakken går på telt- og flygtninge-pavillioner i en af landets mest velstillede kommuner, men det kan ikke komme bag på nogen, at Dansk Folkeparti har den holdning.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen