Raser over Støjbergs kage-billede: Nu svarer hun igen

Et billede af en glad Inger Støjberg med en kage har skabt stor polemik på blandt andet Facebook, hvor ministerens opslag bliver kaldt klamt og usmageligt. Men nu svarer hun igen

  • En glad Støjberg har fået nettet til at rase (Foto: Facebook)
En glad Støjberg har fået nettet til at rase (Foto: Facebook)

Umiddelbart så det uskyldigt ud, da Inger Støjberg tirsdag eftermiddag lagde et billede af en kage på Facebook.

Men det var det langt fra.

- I dag fik jeg vedtaget stramning nummer 50 på udlændingeområdet. Det skal fejres!

Sådan lød ministerens Facebook-opslag, og det fik efterfølgende nettet til at koge. Opslaget har fået mere end 3000 kommentarer, mens mere end 14000 mennesker har reageret på det.

Helt normalt
På flere sociale medier er folk forargede over, at Inger Støjberg fejrer stramninger på udlændinge-området med lagkage. Ministerens opslag er blandt andet blevet kaldt usmageligt og klamt, mens Venstre-profilen er blevet kaldt uden skam i livet og afstumpet.

Men den kritik forstår Inger Støjberg slet ikke, fortæller hun til Ekstra Bladet

- Jeg har jo mange gange fejret politiske sejre i Venstre med kage. Jeg kan blandt andet huske, at vi også fejrede det med kage, da vi fik lagt den røde regerings betalingsring i graven. Der havde Lars Løkke kage med til gruppemødet, så jeg synes ikke, at det er så unaturligt at fejre sejre med kage, siger Inger Støjberg til Ekstra Bladet.

Se også: Støjberg deler kage-billede: Nu raser debatten

- Men kan du ikke godt forstå de mennesker, der mener, at det er usmageligt at fejre den her slags ting med kage? Det 'går jo udover' rigtige mennesker.

- Der er to ting at sige til det. De to sidste stramninger, som vi har gennemført i dag, er blevet gennemført af et enigt Folketing. Alle Folketingets partier har stemt for. Det er den ene del af det.

- Den anden del er, at vi har fået strammet gevaldigt op i tilstrømningen, og det kan jeg ikke komme bag på nogen. Det gik vi nemlig til valg på. Jeg har mange gang sagt, at vi skal begrænse tilstrømningen, og fordi det er lykkedes, så kan vi nu sende en milliard kroner til hjælpen i nærområderne. Så hvis jeg var fra Røde Kors, så ville jeg glæde mig over, at der kommer en milliard mere, siger Inger Støjberg til Ekstra Bladet.

Nødt til at stramme
- Kan du ikke se, at det er et lidt skidt signal at sende, at du sidder og spiser lagkage, mens der er nogle udlændinge, der får sværere ved at komme ind i Danmark?

- Det synes jeg bestemt ikke, og jeg vil langt hellere hjælpe i nærområderne. Det er bestemt ikke nogen hemmelighed, at regeringen og jeg ønsker at stramme udlændingepolitiken. Når jeg har et stort ønske om at stramme op, så er det fordi, at vi naturligvis skal hjælpe mennesker, der er i nød. Men vi skal også selv kunne følge med.

- Hvis vi ikke får gjort det, så vil der ligge to regninger foran os. En økonomisk regning, hvis ikke vi får de mange mennesker i gang i samfundet, men også en værdi-mæssig regning, hvis de ikke tager det danske værdisæt til sig. Der må vi bare sige, at antal har en meget stor betydning, når det handler om integration, siger Inger Støjberg til Ekstra Bladet.

- Når sådan et billede støder mange mennesker, og det kan misforstås, vil du så overveje at lade være med at dele den slags i fremtiden?

- Nej, jeg synes, at det er helt på sin plads, at man fejrer sine politiske sejre, siger Inger Støjberg til Ekstra Bladet.

Imens fortsætter debatten på Twitter.

Også på Facebook raser debatten, hvor adskillige brugere har kaldt opslaget for klamt og smagløst.

- Der er altså et eller andet helt galt, når det er god reklame i sig selv at gøre livet sværere for flygtninge og indvandrere. Helt i sig selv. Uden forklaring eller argumentation.

- Det er åbenbart kommet så vidt at man bager (bestiller) en kage og skriver 50 på den i stedet for at forklare hvad indholdet i lovgivningen er. Ikke at det nødvendigvis ville gøre situationen bedre, men det ville virke lidt mere som et reelt demokrati, hvor vi diskuterer indhold i stedet for at hype os som strammere ud i det blå, skriver Jakob i en kommentar, der har fået mere end 1700 likes.

Hvad synes du om Støjbergs fejring?

Se resultat

Hvad synes du om Støjbergs fejring?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Dansk Politik
Hent flere
Seneste Nyheder
Hent flere