Regeringen vil stoppe terrorpropaganda på nettet

Lovforslag fra regeringen kommer med fire fokusområder til at forhindre terrorpropaganda og radikalisering

Der skal gøres mere for at forhindre radikalisering. Derfor kommer regeringen med et nyt lovforslag, som skal tage kampen op mod ekstremisme og radikalisering.

- Vi skal forhindre, at flere sårbare unge mennesker bliver radikaliserede og ender med at støtte terrororganisationernes modbydelige ideologi.

- Det er afgørende for trygheden her i landet, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i en pressemeddelelse.

Helt konkret fokuseres der på fire områder i lovforslaget. Hjemmesider med terrorpropaganda skal kunne blokeres, og udbredelse af terrorpropaganda skal gøres strafbart.

Desuden skal det være slut med at være fremmedkriger på offentlig ydelse, og radikaliserede indsatte, der er dømt for terror, skal deltage i et program for at blive prøveløsladt.

- Med det nye lovforslag sætter vi ind for at forhindre propagandaen i at blive spredt.

- Det gælder både online, hvor det skal være muligt at blokere hjemmesider, som terrororganisationer bruger til at sprede propaganda på. Og det gælder i fængslerne, hvor indsatte skal motiveres til at bryde med det radikaliserede miljø.

- Endelig sætter vi en stopper for, at fremmedkrigere, der for eksempel rejser til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat, kan finansiere deres rejse med offentlige ydelser, siger Pape.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Dansk Politik
Hent flere
Seneste Nyheder
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen