Ritt om Anker: Vi fik aldrig talt ud om min fyring

Trods deres gamle strid har Ritt Bjerregaard altid været imponeret af Anker Jørgensen, fortæller hun efter den tidligere statsministers død

  • Ritt Bjerregaard og Anker Jørgensen til 1. maj-møde i Fælledparken. (Foto: Thomas Borberg)
Ritt Bjerregaard og Anker Jørgensen til 1. maj-møde i Fælledparken. (Foto: Thomas Borberg)

Hvis man siger Anker Jørgensen og Ritt Bjerregaard i samme sætning, så tænker de fleste med politisk hukommelse på sagen om Hotel Ritz i Paris.

Som statsminister fyrede Anker i 1978 partifællen Ritt Bjerregaard som undervisningsminister, fordi hun efter hans mening havde brugt for mange penge under sit ophold på det franske luksushotel.

Men de to mangeårige partifæller har aldrig talt ét ord om sagen siden, fortæller Ritt Bjerregaard til Ekstra Bladet, efter Anker Jørgensen i går døde, 93 år gammel.

– Vi havde jo konflikten, da Anker fyrede mig som minister i forbindelse med Hotel Ritz. Men vi fik aldrig talt om det siden. Vi snakkede ikke om det. Det var tydeligt, at for Anker var det nu overstået. Han var ikke sådan særlig analyserende – og havde ikke noget behov for det. Så nu var han optaget af noget andet – og jeg havde heller ikke brug for at snakke om det, siger Ritt Bjerregaard.

ok Joachim B. Olsen Dansk politik - 21. mar. 2016 Joachim B. Olsen i shitstorm efter Anker-kommentar

Se også: Ledere: Anker var mere menneske end politisk dyr

De sidste billeder af Anker Jørgensen New Articles - 21. mar. 2016 Se billederne: Anker stemte til sit sidste valg

Se også: Helles sidste besøg hos Anker: Vi talte gamle dage og sang

Anker Jørgensen Dansk politik - 20. mar. 2016 Anker Jørgensens død går verden rundt

Efter næste folketingsvalg i 1979 blev hun udnævnt til socialminister af Anker Jørgensen. Men stadig uden at fyringen nogen sinde kom på banen.

– Jeg kom tilbage i regeringen, og så var det overstået. Det var der ikke nogen grund til at bruge tid og kræfter på. Men det var en understregning fra hans side om, at nu var det glemt – og jeg kunne bruges igen, forklarer hun.

Typisk Anker

Ritt Bjerregaard mener, at sagen om Hotel Ritz var meget karakteristisk for Anker Jørgensen.

– Han havde ikke så meget sans for det repræsentative og det statsministerielle. Og det var jo både hans styrke og svaghed.

– Det var klart en styrke, fordi det var en af grundene til, at folk kunne genkende sig selv i ham. De oplevede jo ham som en statsminister, som de følte sig på bølgelængde med, siger hun.

– Men svagheden kunne selvfølgelig være, at det derfor også kneb for ham at skabe distance, når der opstod nogle spontane situationer. Så reagerede han umiddelbart, husker hun.

Han imponerede mig

Trods deres gamle strid har Ritt Bjerregaard altid været imponeret af Anker Jørgensen, fordi han var en ’levendegørelse’ af Socialdemokratiet – også mange år efter han var gået ud af politik.

– Han repræsenterede i selve sin person Socialdemokratiet. Det, at man som ufaglært kunne blive statsminister, var jo noget af det, som partiet repræsenterede i forhold til folk. At der var muligheder. Man kunne blive til noget. Man kunne arbejde for det via fagbevægelsen eller gennem uddannelse, siger hun, der selv i den sidste tid ofte er blevet mindet om Anker.

– Når jeg mødte folk i København, så spurgte de næsten altid ’hvordan går det med Anker?’. Folk fulgte med og kunne se, at han var blevet gammel. Han var ikke blevet glemt, forklarer hun.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen