Røde Kors: Uledsagede asylbørn er en kæmpe udfordring

Selv om nye tal tyder på, at tilgangen af flygtninge til Danmark er på vej ned, står landets kommuner ifølge Røde Kors stadig overfor en kæmpe udfordring, hvad angår uledsagede, mindreårige flygtningebørn

  • Danske kommuner står overfor en stor udfordring i form af at tage vare på uledsagede, mindreårige asylansøgere. Det mener Røde Kors. (Foto: Philip Davali)
Danske kommuner står overfor en stor udfordring i form af at tage vare på uledsagede, mindreårige asylansøgere. Det mener Røde Kors. (Foto: Philip Davali)

I kølvandet på den massive flygtningestrøm fra især Syrien til Danmark skal mange flere kommuner end tidligere nu til at lære at tage vare på blandt andet uledsagede, mindreårige asylansøgere. Og det udgør ifølge Røde Kors en kæmpe udfordring.

- Først og fremmest bør politikerne lytte til Kommunernes Landsforening, når de gør opmærksom på den byrde, man har ude i kommunerne, siger udviklingskonsulent i Røde Kors, Niels Svankjær Christiansen.

Se også: Få asylansøgere kan føre til ophævelse af grænsekontrol

- For nogle år siden gjorde Socialministeriet et godt stykke arbejde med det her, da de udgav en pjece med retningslinjer til, hvordan kommunerne skulle løse sådan en situation. Men den var meget 'basic' i forhold til den situation, vi ser i dag. Og for visse kommuner udgør situationen en kæmpe udfordring.

Ifølge Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kom 335 uledsagede mindreårige i september, 298 i oktober, 480 i november og cirka 350 i december til Danmark.

Se også: Sverige er klar til at ophæve grænsekontrol

Og selv om Røde Kors vil være involveret i arbejdet med at hjælpe og eventuelt integrere de uledsagede unge, mener Niels Svankjær Christiansen især, at kommuner, som for første gang står overfor udfordringen, må lære af de kommuner, der har mere erfaring på området, så de i fællesskab kan løfte opgaven.

- Det er faktisk nærmest et stykke forskningsarbejde, der skal foretages kommunerne imellem. Det, at få delt erfaringer og så vidt muligt ensrettet mulighederne for støtte i de forskellige kommuner, er den store udfordring, siger han.

Se også: Antal af asylansøgere falder

- Selv om det måske er lidt af en floskel, så er det vigtigste, at vi løfter i flok. Kommunerne bør ikke stå med det her helt alene. De bør kunne inddrage blandt andet foreningslivet og afsætte ressourcer til et godt samarbejde med foreningslivet. Foreningslivet spiller en ligeså vigtig rolle, som kommunen gør, fordi de sørger for, at den unge kommer ind i et socialt netværk. Men for visse kommuner, som har mindre erfaring på området, vil dette helt sikkert være en kæmpe udfordring.

Se også: Naboer til teltlejr: Ingen råben og skrigen

Røde Kors kan dog godt mærke, at deres samarbejdspartnere i landets kommuner er begyndt at 'løbe stærkere'. Således mangler der ingen frivillige og kvalificerede, danske værger til de uledsagede, mindreårige flygtninge.

- Derudover mener jeg helt klart, at vi være i stand til at løfte opgaven. Vi står godt i Danmark. Selv om vi har modtaget dobbelt så mange, som vi gjorde forrige år, så har vi omkring 1700 indvandrede børn og unge mod eksempelvis Sveriges 35.000. Og den situation har vi altså forudsætningerne for løse, selv om det er en stor udfordring, slutter Niels Svankjær Christiansen.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen