S-ministre tæsker løs på Helle: Inkompetence og svigt

Henrik Sass, Carsten Hansen og Mogens Lykketoft er langt fra tilfredse med Helle Thornings version af politik-årene i ny bog

Carsten Hansen mener, at han indirekte mistede sin post i Folketinget, fordi Helle Thorning ikke levede op til sit løfte til ham. Foto: /ritzau/ Carsten Bundgaard
Carsten Hansen mener, at han indirekte mistede sin post i Folketinget, fordi Helle Thorning ikke levede op til sit løfte til ham. Foto: /ritzau/ Carsten Bundgaard

Helle Thorning-Schmidt (S) har sat ild til en stor tønde indebrændthed i Socialdemokratiet.

Nu går flere tidligere ministre til modangreb, efter Helle Thorning i en ny bog siger den tidligere statsminister, at hun mistede tilliden til Henrik Sass Larsen før de berygtede rocker-sms'er, og Mogens Lykketoft blandede sig for meget i regeringens politik.

Mogens Lykketoft mener dog, at Helle Thorning skal se indad, når det gælder årsagen til valgnederlaget i 2015, og det er den tidligere by- og boligminister Carsten Hansen enig i, skriver Berlingske.

- Det var brandærgerligt, at manglende lederskab og inkompetence gjorde, at vi ikke kunne fastholde regeringsmagten. Det forsøger Helle (Thorning-Schmidt, red.) så nu at give alle mulige andre skylden for, men som statsminister har hun jo et hovedansvar, siger Carsten Hansen til Berlingske.

Hun svigtede
Helle Thorning har flere gange udtalt, at det var stridigheder internt i Socialdemokratiet, som skabte særlige problemer for regeringen.

Den udlægning er Carsten Hansen dog ikke enig i, da han mener, at Thorning fik mere opbakning en det er sædvane for Socialdemokratiske formænd.

- Hun svigtede de hovedpersoner, som havde bakket hende op undervejs, siger han.

Særligt på et punkt mener Carsten Hansen, at Thorning personligt svigtede ham. Han lovede, at regeringen ville bevare en akutfunktion på Svendborg sygehus, fordi Thorning havde siddet på Hansens sofa og lovet det til ham.

- Efterfølgende oplevede jeg så, at hun 14 dage efter, hun var blevet statsminister, trak tilsagnet om akutfunktionen tilbage. Det er et udtryk for, at man som leder ikke står ved sit ansvar, siger Carsten Hansen.

Senere fik Carsten Hansen en fynsk valglussing, og han komme ikke i Folketinget efter valget i 2015.

Ingen tillid til Sass
Helle Thorning-Schmidt skriver i bogen, at hun allerede havde mistet tilliden til Henrik Sass Larsen, da de begyndte forhandlinger i det sorte tårn om en ny regering tilbage i 2011.

Senere endte det med, at Thorning valgte Sass fra som minister, fordi han havde sendt sms'er til en rocker.

Den mistede tillid var dog før, at Thorning fandt ud af sms'erne, og det undrer i dag Henrik Sass Larsen, fordi han aldrig hørte noget fra Thornign.

- Desværre underbygger også den her nye udmelding og bogen indtrykket af en partiformand, som efterlader en stor skuffelse i Socialdemokratiet for sin håndtering af ledelsesansvaret, skriver Sass til Jyllands-Posten.

Bogen 'Hvad man ikke dør af' udkommer 12. oktober på Gyldendal og er skrevet af journalisten Nina Zilstorff Munch-Perrin.

Helle Thorning-Schmidt, født 14. december 1966 i Rødovre, datter af pensioneret lektor og cand.oecon. Holger Thorning-Schmidt og pensioneret kontorchef Grete Thorning-Schmidt. Gift med Stephen Kinnock. To døtre Camilla og Johanna.


- Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Storkreds fra 13. november 2007 til 3. april 2016.
- Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Østre Storkreds fra 8. februar 2005 til 13. november 2007.
- Kandidat for Socialdemokratiet i Østerbrokredsen fra 2003 til 2015.

Parlamentarisk karriere
- Statsminister fra 3. oktober 2011 til 28. juni 2015.
- Medlem af Folketingets Præsidium fra 3. juli 2015 til 2. februar 2016.
- Medlem af Europa-Parlamentet 1999-2004. Formand for Socialdemokratiet 2005-2015.

Uddannelse og erhverv

- MA i europæiske studier, Europakollegiet, fra 1992 til 1993.
- Cand.scient.pol., Københavns Universitet, fra 1987 til 1994.
- International konsulent, LO, fra 1997 til 1999.
- Leder af Socialdemokratiets sekretariat i Europa-Parlamentet, fra 1994 til 1997.

- Generalsekretær for Red Barnet 2016 -

Kilde: tt.dk

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Helle Thorning-Schmidt, som også tidligere har lagt sig ud med den tidligere S-formand Mogens Lykketoft. Den historie kan du læse nedenfor.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen