Så meget får Peter Loft i 'gyldent håndtryk'

Den tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft har næsten fået en aftale på plads, der sikrer ham fuld løn de næste tre år

  • Peter Loft ser endelig ud til at få forhandlet en fratrædelsesgodtgørelse på plads. (Foto: Per Folkver)
Peter Loft ser endelig ud til at få forhandlet en fratrædelsesgodtgørelse på plads. (Foto: Per Folkver)

I marts 2012 rullede lavinen for den magtfulde departementschef i Skat Peter Loft, som fik heftig kritik for sin rolle Helle Thorning-Schmidts skattesag og blev sendt hjem på gråt papir.

Fire år senere ser det nu ud til, at parterne har fundet en aftale om en endelig fratrædelsesaftale for den tidligere departementschef.

Ifølge den nye aftale, kan Peter Loft se frem til tre års løn, hvilket svarer til lige over 4,65 millioner kroner.

Se også: Hjemsendt Peter Loft får fuld løn på ubestemt tid

Det bekræfter den tidligere departementschef selv over for Ekstra Bladet.

- Det er lige på trapperne. Jeg forlader staten med en nogenlunde fornuftig aftale, der indebærer, at man laver stillingsnedlæggelse, og jeg får løn de næste tre år, siger Peter Loft.

Siden Peter Loft blev fyret i marts 2012 har han kunne hæve sin årlige gage på godt og vel 1,5 millioner kroner uden at røre en finger.

Man kunne heller ikke aftale en fratrædelsesgodtgørelse, da han de facto stadig var ansat af staten.

I maj 2015 lignede det dog, at fremtiden var på plads, da Politiken kunne fortælle, at hans stilling stod til at blive nedlagt, og han ville få tre års løn med ud af bagdøren. 

Valg kom i vejen
Men daværende skatteminister Benny Engelbrechts visioner blev ikke ført ud i livet, da Helle Thorning-Schmidt udskrev Folketingsvalg og planerne blev skrinlagt.

Se også: Tidligere topchef i skatteministeriet om advarsler: Det var ikke sådan en sag, hvor vi kastede alt

Se også: Loft faldt ned i restaurant

Nu ser aftalen og stillingsnedlæggelsen dog ud til at falde endeligt på plads.

- Nu er der jo også gået fire år. Det er selvfølgelig blevet nemmere med tiden at leve i uvished, i forhold til i starten som var en værre giftblanding og hele processen med kommissionen var meget ubehagelig, siger Peter Loft og fortsætter:

- Men efterhånden er det stille og rolig aftaget, og nu kan jeg så lukke det sidste kapitel og komme videre, siger han.

- Onde tunger ville jo nok mene, at du har hævet rigeligt af skatteborgernes penge uden at lave noget. Du overvejer ikke at sige nej til pengene?

- Jeg kan godt godt forstå, at der er nogle, der synes, at det er en enormt lukrativ løsning. Jeg har to argumenter i den her diskussion.

- For det første synes jeg, at jeg er blevet lidt uforskyldt kastet ud i det. Hvis man havde vidst, at det eneste jeg havde gjort forkert var at overtræde et kompetencebestemmelse i forvaltningsloven, så var jeg nok ikke blevet sendt hjem.

Se også: Peter Loft i nyt skatte-job: Jeg har ingen mappe med smuthuller

- Og så har jeg lidt den holdning, at det ikke er mig, der hæver løn uden at lave noget. Det er staten, der udbetaler løn uden at give mig noget arbejde. De kunne jo bare have sat mig til et eller andet som for eksempel at feje gulve.

- Havde du sagt ja til det?

- Måske ikke lige det. Men staten er stor, og man skulle tro, at man kunne have plantet mig et eller andet sted, siger den tidligere departementchef.

- Hvad skal du så få tiden til at gå med de resterende del af dit arbejdsliv?

- Nu skal jeg i gang med lidt mere gennemarbejdet at tænke over, hvad jeg nu skal lave. Indtil videre har det været præget af, at jeg skulle frigøre mig af mit nye liv. Jeg har blandt andet skrevet en bog, og jeg vil gerne skrive en mere, siger Peter Loft, der blandt andet er konsulent hos Autobranchen Danmark i skatteforhold og er professor ved CBS.

- Du kunne ikke finde på at vende tilbage til  et job i staten, hvis muligheden bød sig?

- Nej, det gør jeg ikke. I lang tid regnede jeg med, at situationen på et tidspunkt ville blive normaliseret, og at jeg ville vende tilbage til en eller anden stilling. Men efterhånden som tiden er gået, og jeg har haft lejlighed til at tænke mig om, er jeg nået til det resultat, at jeg vil prøve noget andet.

Peter Loft fortæller, at han ikke kan sætte nogen eksakt dato på, hvornår aftalen er forhandlet på plads.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen