Sådan kan asyl-regningen eksplodere

Tre scenarier for tilstrømningen til Danmark: Økonomisk bombe kan mangedoble den skjulte og ubetalte milliardregning, som allerede venter de kommende år

Asyltilstrømningen til Danmark udstiller statsminister Lars Løkke Rasmussens valgløfte om ’straksopbremsning’ som et rent fatamorgana. Eller panorama om man vil.

Allerede nu venter nemlig en ubetalt asylregning på mere end seks milliarder kroner i årene 2017-2019.

Det viser et svar fra udlændingeminister Inger Støjberg (V) til Folketinget. Svaret – som er fra december – bygger på regeringens opjusterede asylprognose for 2016. Den steg pludselig under finanslovs-forhandlingerne med 10.000 personer.

Men asyltilstrømningen de seneste måneder kan endnu en gang overhale regeringens forventninger for 2016 – og dermed kan milliardregningen de næste tre-fire år blive mangedoblet.

Venter mange flere
Kort efter regeringen havde indført kontrol ved den tyske grænse, skrev justitsminister Søren Pind (V) på Twitter, at han nu ventede ’mange’ flere asylansøgere.

Derfor har Ekstra Bladet på baggrund af den seneste tids tilstrømning opstillet tre scenarier: ’Det gode’, ’Det onde’ og ’Det virkelig grusomme’.

De viser, at flygtningekrisen allerede i år vil kunne belaste statskassen ekstra med mellem 1,2 og 12 milliarder kroner.

Men udgifterne kan vokse markant de kommende år. De tre scenarier – som altså er baseret på den seneste tilstrømning og regeringens egne regnemetoder – viser samtidig, at Danmark i perioden 2017-2019 riskerer yderligere udgifter på mellem 3,6 og 36 milliarder til udlændinge og integration. Det ’virkelig grusomme’ scenarie vil dog nærmest kræve svenske tilstande.

Interaktivt element

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbølll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen