Sheriffen ude med riven: Politiken krænker retsstaten

Justitsministeren tordner mod Politiken for at udgive omstridt bog om efterretningstjeneste som særtillæg

Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Dagbladet Politiken krænker retsstaten ved at udgive den meget omstridte PET-bog som særtillæg i søndagens udgave af avisen ifølge justitsminister Søren Pind (V).

Det skriver han i et opslag på sin Facebook-side.

Justitsministeren mener, at Politiken har handlet forkert ved at bringe bogen 'Syv år for PET', som beskriver efterretningstjenestens virke.

- Politiken krænker retsstaten med sin beslutning. Politiken sætter sig ud over den og har tonet rent flag som hævet over grundlovens lovgivende, dømmende og udøvende magt. Det er ikke en acceptabel retstilstand, skriver han.

Se også: Efter flere fogedforbud: Avis bringer hele PET-bogen

112 - 8. okt. 2016 - kl. 11:34 På ni timer fandt PET ingen hemmelige oplysninger i forbudt bog

Han fremhæver, at efterretningstjenesten PET 'klokkeklart' har sagt, at der ikke har været noget ønske om at forhindre bogen i at blive udgivet.

Dermed kunne bogen udkomme som planlagt den 17. oktober. Medmindre den indeholder fortrolige oplysninger, 'som vil kunne bringe personer i fare eller skade PET's arbejde'.

- Men hvis PET's vurdering af, om bogen indeholdt oplysninger til fare for rigets sikkerhed, først kunne foretages, når bogen var udkommet, var det jo for sent, skriver justitsministeren.

Se også: Chefredaktør: Vi sætter principper over eventuelt efterspil

Politiets Efterretningstjeneste, PET, oplyste i nat til Ritzau, at man har opgivet at opretholde et fogedforbud mod udgivelsen af bogen 'Syv år for PET', fordi Politiken har valgt at bringe hele bogen.

- PET kan konstatere, at Politiken søndag nat har valgt at offentliggøre hele bogen 'Syv år for PET'. Det er dermed ikke længere praktisk muligt at opretholde et fogedforbud, hedder det i en udtalelse fra efterretningstjenesten.

Se også: PET opgiver forsøg på censur

112 - 8. okt. 2016 - kl. 11:34 På ni timer fandt PET ingen hemmelige oplysninger i forbudt bog

Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, begrunder søndag morgen, hvorfor avisen trykker 'Syv år for Pet':

- Der er nogle ret vigtige principper omkring de frihedsrettigheder, vi har i det her land. Vi mener, at det fogedforbud er en forkert beslutning, og derfor vælger vi at bringe bogen, siger han til Ritzau.

112 - 8. okt. 2016 - kl. 11:34 På ni timer fandt PET ingen hemmelige oplysninger i forbudt bog

Det har endnu ikke været muligt at få fat på justitsministeren for at få en uddybende kommentar.

Se også: Efter flere fogedforbud: Avis bringer hele PET-bogen

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen