Troels Lund: Vores ansvar, at støtte kommer til tiden

Regeringen tager ansvaret for, at landmænd får deres støtte trods udflytning, siger erhvervsminister

De danske landmænd skal ikke komme i klemme, fordi regeringen har besluttet at flytte dele af NaturErhvervstyrelsen til Sønderborg.

Det fastslår erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, som på regeringens vegne garanterer, at landbrugsstøtten fra EU vil blive udbetalt på vanlig vis.

- Der er ikke nogen landmand, der skal knække halsen på, at vi flytter en styrelse til Sønderborg fra København K, siger han til TV2 News.

Politiken refererer mandag en mail fra departementschefen i Miljø- og Fødevareministeriet til kollegaen i Finansministeriet.

Her advares der om, at flytningen "med stor sikkerhed" vil medføre "længere sagsbehandlingstid", som kan "ramme landmændene hårdt på likviditeten".

Men ifølge Troels Lund Poulsen vil regeringen sikre, at det ikke sker.

- Det må vi tage ansvar for som regering. Det bliver fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) ansvar at sørge for, at det her kan lade sig gøre, siger han til TV2 News.

I alt skal 392 stillinger i NaturErhvervstyrelsen flyttes fra København til Augustenborg Slot ved Sønderborg. Heriblandt afdelingen, som står for at udbetale landbrugsstøtten fra EU.

Og trods den advarende mail, så er Troels Lund Poulsen fortrøstningsfuld omkring udsigterne til, at udbetalingerne kan falde som vanligt trods udflytningen.

- Jeg kan ikke se for mig, at det skulle være vanskeligt at udbetale landbrugsstøtten en gang om året fra Sønderborg, siger ministeren.

Ifølge Politiken påpeger mailen mellem departementscheferne også "betydelige økonomiske risici" for staten, da fejl i sagsbehandlingen af landbrugsstøtten betyder, at der skal betales penge tilbage til EU.

Avisen skriver med henvisning til mailen, at der i perioden fra 2007 til 2014 har været underkendt støtte for 1,2 milliarder kroner.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Dansk Politik
Hent flere
Seneste Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen