Tulle til kontrol-Løkke: Der skal mere kød på skelettet

DF-formanden er glad for, at Løkkes regering har indført midlertidig grænsekontrol - men Tulle vil have mere

Regeringen indførte mandag klokken 12 foreløbig 10 dages midlertidig grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland.
1/2
Næste »

Lars Løkke Rasmussens midlertidige grænsekontrol vækker ikke ubetinget glæde hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.

Nok er DF-formand Kristian Thulesen Dahl tilfreds med, at statsministeren nu har valgt at indføre kontrol ved grænsen til Tyskland. Men Thulesen Dahl mener ikke, at Løkkes nuværende grænseløsning rækker:

- Man laver et skelet, som vi kan putte noget mere kød på og dermed få noget mere kontrol, siger Kristian Thulesen Dahl til Ekstra Bladet og leverer følgende budskab til Venstre-regeringen.

- Hvis man har været ideologisk tilhænger af det grænseløse Europa, så kræver det åbenbart et ganske langt tilløb at nå frem til uundgåelige – nemlig at man har taget fejl, og at grænsekontrol selvfølgelig er en nødvendighed.

- Det er så bedre at erkende den fejl og komme i gang med at reparere på skaderne end at holde fast i en stædighed, der gør, at man ikke kommer i gang med at indføre kontrol ved vores grænser, siger Kristian Thulesen Dahl.

Løkke og Thulesen DAhl (foto: Casper Dalhoff) Løkke og Thulesen DAhl (foto: Casper Dalhoff)

Permanent løsning
Konkret vil grænsekontrollen betyde, at 200 betjente er udstationeret ad gangen ved den dansk-tyske grænse. Disse betjente skal både stå for kontrollen ved den sønderjyske grænse samt ved færgerne fra Tyskland.

Der er tale om en stikprøvekontrol, som først skal løbe i 10 dage. Derefter eventuelt i yderligere 20 dage, som efterfølgende også kan forlænges.

Kristian Thulesen Dahl lægger ikke skjul på, at han vil forsøge at presse regeringen til yderligere tiltag.

- Nu handler det om at kæmpe igennem, at det her ikke skal være midlertidigt, men skal have en mere permanent karakter. Og at det skal have et omfang, der giver anledning til, at der er reel kontrol.

- Det er klart, at hvis man skal have egentlig kontrol ved grænsen, så vil det inkludere flere, der udøver kontrollen., siger Kristian Thulesen Dahl.

Sådan så der ud ved grænseovergangen i Padborg mandag eftermiddag, få timer efter indførslen. (Foto Ernst van Norde)

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen