TV: Her er Helles nye antiterrorpakke

Regeringen er klar med en ny antiterrorpakke. Planen har 12 punkter og koster 1 milliard

02:54

Efter terrorhandlingen i København i weekenden er Helle Thorning-Schmidts regering klar med en plan for, hvordan antiterrorberedskabet herhjemme styrkes.

Allerede efter angrebet på Charlie Hebdo i Paris varslede statsministeren et gennemsyn af indsatsen, og det er resultatet af det arbejde, der nu er færdigt.

Planen hedder 'Et stærkt værn mod terror - 12 nye tiltage mod terror' og indeholder ikke overraskende 12 tiltag, der skal beskytte Danmark mod terror. Regeringen skriver:

- Nye udfordringer kræver nye redskaber. Regeringen vil derfor udbygge og styrke Danmarks værn mod terror. I umiddelbar forlængelse af terrorangrebene i Paris iværksatte regeringen et gennemsyn af de redskaber, som danske myndigheder råder over.

- Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste og andre myndigheder har vurderet, hvilke redskaber og ressourcer der er behov for i forhold til udviklingen i terrortruslen mod Danmark.

Derfor kommer planen altså ikke på baggrund af terrorangrebene mod København i weekenden.

Helt konkret ønsker regeringen at målrette 970 mio. kr. over de næste 4 år til at styrke det danske værn mod terror.

01:41

Hør Mette Frederiksen (S) fortælle detaljer om planen ovenfor.

Mangler noget
Overordnet set var blå blok positive over for Helles plan, men ifølge Søren Pape er det ikke noget, han ville ønske lå under juletræet.

- Nu må vi jo høre, hvad regeringen siger senere, men hvis det er en pakke, så er det ikke en af de store pakker, som man ville blive glad for til jul, men jeg håber meget, at der kommer flere ting senere, siger Søren Pape efter mødet og fortsætter.

- Isoleret set er der jo mange fine ting, men det er bare ikke helt svaret. Det går jeg også ud fra, at regeringen kan se. Oven på weekendens hændelser, så er der langt flere ting, som vi bør se på, siger han.

Samme melding lyder fra Lars Løkke Rasmussen.

- Vi har haft et fint møde med regeringen. Der er jo ikke noget af det, som vi ikke os kan se os se, men det er jo helt åbenlyst, at det ikke er det fulde svar på de udfordringer vi står med. Men det tror jeg egentlig også er regeringens egen oplevelse.

Paris-plan
SF og Enhedslisten er også overordnet positivt stemt over for Helle Thorning-Schmidts nye plan. Den såkaldte 'Et stærkt værn mod terror - 12 nye tiltage mod terror'.

Men ifølge SF mangler der stadig noget. Et klart udspil efter angrebene i København.

- Regeringen holder pressemøde senere i dag, hvor de lægger deres 12 tiltag frem. Det er dem, vi i dag har fået præsenteret dele af. Men vi må konstatere, at regeringens udspil er en reaktion på angrebet i Paris og ikke, det der er sket i weekenden.

- Det er vi også nødt til at finde et par løsninger på herunder udfordringer med træning og udstyr og at politiet ikke føler sig rustet. Det skal vi også have løst. Jeg synes ikke, at det er nok, men i får mere at vide til pressemødet.

Se også: Pape om Helles terrorplan: Ville ikke blive glad for den til jul

Også Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen mener, at det er en reaktion på Paris-angrebet.

 

- Vi må huske på, at det her er en reaktion på angrebet i Paris. Helt konkret er der stadig en efterforskning i gang, og politiet og PET vil herefter komme med en redegørelse af, om der er noget, som vi kan gøre bedre.

- I Enhedslisten er vi fokuserede på er antiradikaliseringen. Hvordan undgår vi, at unge mennesker kommer ind i fængslerne og bliver radikaliserede, fordi det er dybt, dybt alvorligt, siger Johanne Schimdt-Nielsen.

Læs mere om terrorpakken her.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen