V-mand sviner Søren Gade og Pape: Tøsedrenge!

Partier er flygtet fra ubetinget støtte til store lønstigninger til politikere, ministre og borgmestre

  • Nu flygter tøsedrengene til alle sider, mener Jan E. Jørgensen. Foto: Thorkild Aamdi/Polfoto
Nu flygter tøsedrengene til alle sider, mener Jan E. Jørgensen. Foto: Thorkild Aamdi/Polfoto

Venstres gruppeformand Søren Gade, den konservative formand Søren Pape og socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen får en ordentlig sviner fra folketingsmedlem Jan E. Jørgensen (V), efter de i dag stak halen mellem benene og løb fra opbakningen til de planlagte lønstigninger til landets toppolitikere. 

- Tøsedrenge! lyder det hånligt fra Jan E. Jørgensen til partifællerne i Venstre samt S, K, R og SF.

Det sker altså efter, partierne har trukket deres ubetinget støtte til Vederlagskommissionens anbefalinger om politikernes løn.

Pas-på-Søren-Gade Dansk politik - 6. jan. 2016 Gade og Sass æder deres ord: Politikeres lønfest aflyst

Se også: Flertallet vakler: Pape klar til at slagte politikeres lønfest

De fem partier havde ellers givet deres ubetinget støtte til Vederlagskommissionens forslag, hvad end det måtte være, da den blev nedsat for snart to år siden.

Men onsdag lækkede oplysninger fra ekspertgruppen, der tyder på, at man vil foreslå at hæve folketingspolitikeres og ministres løn med 15 procent samt 98 borgmestres løn med 30 procent.

Det fik samtlige partier til at stikke halen mellem benene og trække deres håndslag tilbage. Det har fået Venstremanden Jan E. Jørgensen op i det røde felt.

- For at sikre at det ikke er et enkelt parti, der skal tage tæskene i forbindelse med den forventelige forargelse fra Ekstra Bladet med videre, så indgår en række partier en såkaldt musketeréd: en for alle - alle for en, skriver Jørgensen på Facebook og tilføjer:

- Og nu, hvor kården skal trækkes, og sammenholdet skal stå sin prøve, så flygter musketererne til alle sider.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen