V-minister erkender løgn om Danmarks brutale venner

Allerede i 2005 begyndte Forsvaret at samarbejde med Blackwater om personbeskyttelse i Irak.

  • Peter Christensen har sat gang i en undersøgelse af, hvorfor Forsvaret i årevis ikke fortalte sandheden om samarbejdet med Blackwater (Foto: Jakob Jøregensen/Polfoto)
Peter Christensen har sat gang i en undersøgelse af, hvorfor Forsvaret i årevis ikke fortalte sandheden om samarbejdet med Blackwater (Foto: Jakob Jøregensen/Polfoto)

Venstres forsvarsminister Peter Christensen har fået sig en decideret møgsag på halsen.

Hans ministerium erkender nemlig nu, at man har stukket Folketingets forsvarsudvalg en løgn.

- Jeg skal både på vegne af Forsvarsministeriet og Den Værnsfælles Forsvarskommando beklage, at de tidligere afgivne oplysninger til Folketinget ikke har været korrekte, skriver han i en orientering til Forsvarsudvalget dateret til 20. januar.

Sagen drejer sig om, hvor meget det danske forsvar egentlig har samarbejdet med det kontroversielle private amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater.

Se også: Ny forsvarsminister i fedtefadet: Forsker beskylder ministerium for løgn i Blackwater-sag

Så sent som for et år siden oplyste Forsvarsministeriet, at samarbejdet begyndte i 2007.

Men nye oplysninger viser altså, at samarbejdet med det notorisk brutale sikkerhedsfirma begyndte allerede i 2005. Og formentlig allerede i 2004, lyder det i orienteringen fra Peter Christiansen.

Undersøgelse
Forsvarsministeren vil nu iværksætte en undersøgelse som skal belyse, hvorfor løgnen om Blackwater kunne ske.

- (Jeg, red.)  har på den baggrund anmodet Den Værnsfælles Forsvarskommando om en samlet skriftlig redegørelse om Forsvarets kontakter med Blackwater i Irak, herunder også om baggrunden for, at de nu fremkomne oplysninger ikke fremgik af tidligere bidrag til brug for besvarelser af spørgsmål fra Folketinget, lyder det fra ministeren.

Det fremgår af orienteringen, at Forsvaret samarbejdede med Blackwater om personbeskyttelse i Baghdad snørklede gader, hvor vejsidebomber og andre farer lurede om hvert hjørne.

-  Det bemærkes, at det danske personbeskyttelsesbidrag ved den danske ambassade i Bagdad – som oplyst ovenfor – ligeledes gennemførte koordination og kommunikation med Blackwater tidligere end 2007, lyder det bl.a. i dokumentet.

Se også: Officerer: Uklart om der var samarbejde med Blackwater

Se også: Avis: Forsvarschef skulle tie om Blackwater

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen