Det akavede øjeblik gik verden rundt: Nu forklarer Trump-lejren sig

Angela Merkel og Donald Trump mødtes for første gang fredag, men et akavet øjeblik stjal 'showet'. Nu forklarer Trump-lejren, hvad der gik galt

01:06
Se det akavede øjeblik her (Video: AP)

Ignorerede Donald Trump lige Angela Merkel?

Det spørgsmål stillede alverdens medier, efter mødet mellem den tyske kansler og den amerikanske præsident. Vanen tro var pressen inviteret ind i det 'Ovale Kontor' i Det Hvide Hus, hvor der skulle tages billeder af de to regeringsledere, men så opstod det akavede øjeblik.

Flere journalister bad Trump og Merkel om at give hånd, men den amerikanske præsident rørte sig ikke ud af flækken. I stedet sad han bare og stirrede tomt ud i luften.

Donald Trump - her indsat i fotokollage i en af stuerne i sin penthouse-lejlighed. Foto: AP/Richard Drew og Sam Horine Ekstra Bladet+ Glem Det Hvide Hus: Så vildt bor Donald Trump

Se også: Nye detaljer afsløret om kæmpe-byggeriet: Så vild bliver Trumps mur

Men Angela Merkel fangede godt, hvad journalisterne ønskede, og så spurgte hun:

- Do you want a handshake? (Vil du give hånd? red.).

Artiklen fortsætter under billedet

Her er det tåkrummende øjeblik fanget (Foto: AP)
Her er det tåkrummende øjeblik fanget (Foto: AP)
 

Det fik efterfølgende adskillige medier verden rundt skrive, hvordan Donald Trump havde afvist at give sin kollega hånden, men den påstand afviser Trumps presserådgiver i et interview med Der Spiegel.

- Jeg tror ikke, at han hørte spørgsmålet. Det hele er en misforståelse, siger Sean Spicer til den tyske avis.

Haglet ned
I kølvandet på mødet blev Donald Trump offer for massiv kritik i både amerikanske og internationale medier. Blandt andet kaldte New York Times-skribenten optrinnet for 'enormt uforskammet', mens NBC's vært fortalte seerne, at Trump havde ydmyget Merkel.

Se også: Glad for Trumps monster-mur: - Jeg vil skide på, hvad Mexico siger

Men billeder fra pressebriefingen viser, at Donald Trump ikke havde problemer med at trykke Merkels hånd. Tværtimod.

Artiklen fortsætter under billederne

Tyskland skal leve op til Natos budgetmål
Ved mødet fortalte Angela Merkel, at Tyskland skal opfylde Nato-målet for udgifter til militæret.

Tyskland ligger langt fra alliancens mål. På et topmøde i Wales besluttede landene i Nato, at alle medlemmer i 2024 skal bruge to procent af deres bruttonationalprodukt på militæret.

Se også: 60 dage på posten: Nu går han ind i afgørende uge

- Vi vil fortsat arbejde i den retning, siger Merkel.

USA, derimod, ligger langt over målet. 5 af 28 lande ligger over to procent.

Artiklen fortsætter under billedet

 

- Mange lande skylder store summer fra tidligere år, og det er urimeligt over for USA, siger Donald Trump.

Den amerikanske præsident har krævet, at de europæiske lande skal investere meget mere i deres militær.

Præsidenten fortæller, at han over for Merkel gentog sin solide støtte til Nato.

De to ledere benyttede også lejligheden til at takke og rose hinanden for samarbejdet.

Ros til Trump
Merkel roste Trump for USA's støtte til Minsk-aftalen om fred i Ukraine, og Trump takkede Merkel for støtten i Afghanistan.

Handel var en del af dagsordenen på Merkels første besøg i Det Hvide Hus, hvor Trump har slået helt andre toner an, da han overtog efter Barack Obama i januar.

Se også: Merkel-dræber kronet

Trump har skrottet en handelsaftale med en række stillehavslande, og han har kritiseret andre handelsaftaler. Han er modstander af multilaterale aftaler, har han sagt.

- Jeg er ingen isolationist. Jeg tror på frihandel, men den skal også være retfærdig, siger præsidenten efter mødet med Merkel.

Artiklen fortsætter under billedet

 

De to ledere havde desuden en drøftelse om indvandring og flygtninge.

Under præsidentvalgkampen kritiserede Trump den tyske kansler for hendes - ifølge ham - alt for liberale politik over for flygtninge.

- Det var naturligvis et emne, vi havde en meningsudveksling om, siger Merkel om mødet.

Merkel havde et tæt samarbejde med Trumps forgænger. Iagttagere peger på, at hun også vil søge et stærkt samarbejde med Trump - trods deres forskelle og uenigheder.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen