Donald Trump skylder 315 millioner dollar

Størstedelen af Trumps indkomst kommer fra indtægterne fra hans golfklub i Miami, viser føderale dokumenter.

Foto: AP
Foto: AP

USA's præsident, Donald Trump, har personlige gældsforpligtelser for mindst 315 millioner dollar til tyske, amerikanske og andre långivere ved midten af 2017.

Det viser dokumenter offentliggjort af regeringskontoret United States Office of Government Ethics sent fredag lokal tid.

Trump havde omkring 20 millioner dollar i indtægt fra sit nye hotel i Washington D.C., Trump International Hotel, der åbnede i september sidste år.

Forbindelserne, Donald Trump og hans folk har haft med Vladimir Putins Rusland, har givet den amerikanske præsident den ene møgsag på halsen efter den anden. Foto: AP Politik Problemerne hober sig op: Så vild er Trumps russiske ravage

Omsætningen steg også på Trumps feriested Mar-a-Lago i Florida.

Trump rapporterede en indkomst på mindst 594 millioner dollar for 2016 og begyndelsen af 2017 samt aktiver for mindst 1,4 milliarder dollar.

Det 98 sider lange dokument, der er offentliggjort på etikkontorets hjemmeside, viser, at Trump har gæld for næsten 130 millioner dollar til Deutsche Bank Trust Company Americas, der er en afdeling af den tyske bank Deutsche Bank AG.

Eksempelvis indberettede Trump en gældsforpligtelse til Deutsche Bank på over 50 millioner dollar for The Old Post Office, som er en historisk ejendom i Washington, hvor præsidenten har åbnet et hotel.

Trump har samtidig indberettet en gæld på mindst 110 millioner dollar i Ladder Capital Corp, der er en kommerciel ejendomslångiver med kontorer i New York, Los Angeles og Boca Raton i Florida.

Den største del af Trumps indkomst var 115,9 millioner dollar, som er opført som golfresort-relaterede indtægter fra golfklubben Trump National Doral i Miami.

Tæt på Trumps Tomahawk-missiler: Et halvt ton dødbringende sprængstof

Det er et fald i forhold til de 132 millioner dollar, han indberettede for et år siden.

Indtægter fra mange andre af Donald Trumps hoteller og resorts var stort set uændret.

Omsætningen fra hans ejendomsselskab Trump Corporation var næsten tredoblet til knap 18 millioner dollar, mens omsætningen fra Mar-a-Lago voksede 25 procent til cirka 37 millioner dollar.

Det private feriested fordoblede dets optagelsesgebyr til 200.000 dollar, efter at Trump vandt det amerikanske præsidentvalg.

Donald Trump tjente desuden 11 millioner dollar på Miss Universe efter at have solgt skønhedskonkurrencen i 2015.

Imens faldt omsætningen fra tv-programmet "The Apprentice" (på dansk "Hyret eller Fyret", red.) til 1,1 millioner dollar fra seks millioner året før.

USAs Carrier Strike Group 1 er på vej mod Nordkorea. Foto: U.S. Navy/Mass Communication Specialist 3rd Class Kurtis A. Hatcher Tæt på USAs knyttede næve til søs: Så hårdt slår den

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen