Donald Tusk grillet i otte timer - EU-kollega kræver respekt

EU-præsident Donald Tusk blev onsdag afhørt i otte timer i Warszawa. Han føler sig forfulgt

EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker nægter at være vidne til, at de polske myndigheder behandler EU-præsident Donald Tusk på uværdig vis.

Det fastslår EU-Kommissionen torsdag, efter at den tidligere polske premierminister onsdag blev grillet i en otte timer lang afhøring i Warszawa.

- Kommissionsformand Juncker ønsker, at præsident Tusk bliver behandlet med værdighed, siger talskvinden Mina Andreeva.

Onsdagens afhøring omhandlede efterforskningen af to polske efterretningsagenter, der tilbage i 2010 skal have haft kontakt med en fremmed magt. Det havde de ikke beføjelser til.

Men Tusk, der var polsk premierminister i 2010, fastslog efter afhøringen, at sagen er "ekstremt politisk motiveret".

Dermed henviser han til en bitter strid med den stærke mand i polsk politik, Jaroslaw Kaczynski. Kaczynski er også tidligere premierminister og leder i dag det regerende Lov- og Retfærdighedsparti (PiS).

Kaczynski beskylder blandt andet Tusk for at være moralsk ansvarlig for hans tvillingebror Lechs død i et flystyrt i 2010. Broren var dengang Polens præsident.

Onsdag fastslog Tusk, at han ikke vil tøve med at benytte sig af sin politiske immunitet, hvis han føler, at efterforskningen af sagen bevidst bruges til at forstyrre hans arbejde i EU.

Tilbage i marts forsøgte den polske regering under et topmøde af blokere genudnævnelsen af Donald Tusk som EU-præsident.

Ikke et eneste af de resterende 27 EU-lande var dog med på idéen.

Derfor blev Tusk genvalgt til yderligere to et halvt år i spidsen for Det Europæiske Råd.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen