Eks-SF-formand smidt ud af landsledelse

SF trådte ud af regeringen efter turbulent periode, hvorefter Annette Vilhelmsen trådte tilbage som formand.

Den tidligere formand for SF Annette Vilhelmsen er blevet smidt ud af partiets landsledelse.

Det skriver Lokalavisen Odense.

Årsagen skal findes i, at hun udeblev fra tre møder i ledelsen, hvilket er en overtrædelse af partiets egne regler, selv om der bliver meldt afbud til møderne.

Annette Vilhelmsen, der var formand for SF fra oktober 2012 til januar 2014, blev smidt ud i begyndelsen af marts i år.

'Perfidt bagholdsangreb'

Hun oplyser til avisen, at hun ikke har nogen 'kommentarer til den sag'. Alligevel siger hun følgende:

- Jeg opfatter det hele som et perfidt bagholdsangreb. Du kan citere mig for, at jeg ikke stiller op til landsledelsen igen. Andre kommentarer har jeg ikke, svarer Annette Vilhelmsen, der også i sin tid var socialminister.

En cykeltur på 2397 km fra Kerteminde til den fransk-spanske grænse gav Annette Vilhelmsen mod på at fortsætte i politik - også lokalpolitik, hvis hun får chancen. (Foto: Ole Frederiksen) Politik Annette Vilhelmsen: Sandheden om SF-kollapset

Hun er dog ikke det eneste prominente navn, der må forlade ledelsen.

Pernille Vigsø Bagge, der er tidligere folketingsmedlem for SF, røg også ud af landsledelsen ved samme lejlighed og med samme begrundelse.

'Internt anliggende'

Det er formanden for SF på Frederiksberg Lotte Kofoed, der har bedt partiets lovnævn tage stilling til, hvad konsekvenserne af for to SF'ere skulle være.

Hun siger til lokalavisen, at det er et 'internt anliggende' og vil ikke sige yderligere. 

Landsledelsen er partiets 'højeste myndighed mellem landsmøderne', fremgår det af SF's hjemmeside, hvor der også står, at 'landsledelsen fastlægger hovedlinjerne i partiets politik'.

Vilhelmsen var formand for SF, indtil partiet valgte at træde ud af regeringen, der i stedet blev til en SR-regering.

Siden tog den nuværende formand Pia Olsen Dyhr over.

Ved valget sidste år røg Anette Vilhelmsen samtidig ud af Folketinget.

Se også: Vikaren fra Helvede skubber Vilhelmsen ud i mørket

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen