Politik

EU-formand føler sig sikker på britisk EU-aftale snart

En endelig aftale mellem EU og Storbritannien kan være klar i februar, mener Jean-Claude Juncker

De største knuder i en før så uløselig sag om Storbritanniens krav til reformer af EU-samarbejdet nærmer sig tilsyneladende en løsning.

Formanden for EU-Kommissionen føler sig næsten sikker på en endelig løsning på forhandlingerne i næste måned.

- Jeg er næsten sikker på, at vi har en aftale - ikke et kompromis - en løsning, en permanent løsning, i februar, siger Jean-Claude Juncker på et pressemøde.

Storbritannien søger flere store ændringer af EU-samarbejdet, før briterne inden udgangen af 2017 ved en folkeafstemning skal tage stilling til, om de fortsat vil være med i EU.

Det er tre år siden, at den britiske premierminister lovede ændringer af EU-samarbejdet. Men Storbritannien var meget længe undervejs med konkrete krav.

Den britiske premierminister præsenterede første gang regeringens krav for EU-kollegerne på et topmøde i Bruxelles kort før jul.

- Jeg er hverken optimist eller pessimist. Jeg ved, at vi skal levere varen, siger Juncker.

Kommissionsformanden baserer sin vurdering på oplysninger fra forhandlingerne, og "den viden" gør ham fortrøstningsfuld.

Ved forhandlingsbordet sidder blandt andre generalsekretæren i EU's ministerråd, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, som tidligere var Danmarks EU-ambassadør.

Han skal forsøge at afklare, hvad der rent teknisk og juridisk kan lade sig gøre i forhold til briternes overordnede politiske ønsker.

For eksempel hvor langt man kan gå uden helt at skulle genforhandle EU's traktater.

Det mest omstridte krav fra den britiske regering lyder, at andre EU-landes borgere ikke skal kunne modtage visse velfærdsydelser i Storbritannien før efter fire år i landet.

Det strider, lyder kritikken fra nogle lande, mod reglerne om fri bevægelighed, som er en grundsten i EU-samarbejdet.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Naalakkersuisut fyrer Henrik Leth i utide
51 - 6 til koalitionen i udvalgsposter
Har hjulpet børnene i 40 år
GE: Ansatte ofre for symbolpolitik
Politiet: ”Børnelokker-sagen er helt ud over normalen”
Stjernespillere klar til spændende slutspil
sermitsiaq.ag