Politik

Flygtninge i job kan give virksomheder 40.000 i bonus

Regeringen har torsdag aften landet en trepartsaftale, der skal få flere flygtninge i arbejde.

Regeringen, arbejdsgivere og arbejdstagere har torsdag aften indgået trepartsaftale, der skal få flere flygtninge i arbejde og styrke integrationen.

Det fortæller beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), som repræsenterer regeringen i forhandlingerne.

- Det er meget væsentligt, at alle aktører, der har med flygtningesituationen at gøre, har kunne finde sammen om, hvordan vi sammen vil sørge for at håndtere de udfordringer, vi har hver for sig og sammen, og det er vi blevet enige om. Det er jeg taknemmelig for, siger han.

Lizette Risgaard, formand i LO, ser også positivt på aftalen.

- Jeg vil gerne pointere, at den danske model igen har virket. Den er blevet kaldt stendød, men den er meget levende. Jeg er meget stolt over, at vi sammen kan sørge for løsninger for Danmark, siger hun.

Nogle af de punkter som parterne er blevet enige om, er oprettelse af de såkaldte integrationsstillinger (IGU), for flygtninge, som kombinerer arbejde til elevløn med opkvalificering i et toårigt forløb.

Derudover kan virksomheder, der ansætter flygtninge, få en bonus på op til 40.000 kroner.

Desuden skal kommunerne styrke deres virksomhedsopsøgende indsats og i langt højere grad samarbejde på tværs af kommunegrænser.

Dansk Arbejdsgiverforenings direktør, Jacob Holbraad, mener, at aftalen er af stor betydning for samfundet.

- Jeg er meget glad for, at det i dag er lykkedes os at finde en ny og fælles løsning, der vil hjælpe flere flygtninge i job. Det er af stor betydning både for samfundet og den enkelte flygtning, siger han.

- Aftalen rummer blandt andet den nye IGU-ordning, der på en ubureaukratisk måde gør det lettere for virksomheder og flygtninge direkte selv at aftale en ansættelse, uden at blande jobcenteret eller kommunen ind i det.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger i en pressemeddelelse, at den danske model har vist sig fra sin bedste side.

- Aftalen skriver sig ind i den stolte tradition for, at vi sammen med arbejdsmarkedets parter løser svære samfundsspørgsmål ved fælles kraft. Jeg er glad for, at vi med dagens aftale giver den danske model nyt liv, siger han.

Han tilføjer desuden, at det er regeringens ambition at fortsætte trepartsdrøftelserne om andre vigtige emner, og derfor har han fredag inviteret aftalens parter til møde i Statsministeriet.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Se billeder: Rasmus Lyberth julekoncert
Danmark slår Tjekkiet og gør rent bord i EM-gruppespil
Trump lover at opbygge den stærkeste USA-hær nogensinde
Naalakkersuisut blæser til kamp mod korruption
Hold jer fra Storsøen
Nu reagerer Fontain
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen