Politik

Fogh vil ramme Rusland hvor det gør ondt

Biobrændstof fra affald er et de alternativer, der skal bryde Europas afhængighed af russisk olie

  • Arkivfoto: POLFOTO
Arkivfoto: POLFOTO

Europa skal satse langt mere på hjemlige energikilder som blandt andet biobrændstof. Det skal ske for at fratage Rusland landets vigtigste strategiske våben, nemlig eksport af olie og gas, som Rusland bruger i et storpolitisk magtspil.

Det siger Natos tidligere generalsekretær, tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), torsdag på en konference i Europaparlamentet i Bruxelles.

- Lad os sige det lige ud: Høj afhængighed af importeret energi har givet lav europæisk indflydelse på den internationale scene, siger Fogh på konferencen, som han som konsulent har arrangeret sammen med den danske enzymgigant Novozymes.

Ifølge den tidligere Nato-chef kan konflikten med Rusland, der minder om gamle dages kolde krig, vare flere årtier endnu.

Han siger også, at russerne - ligesom under Den kolde Krig - via tætte kontakter til EU-modstandere forsøger at påvirke den politiske debat i medlemslandene med det mål, at de bliver ved med at være afhængige af russisk olie og gas.

- Behovet for at få flere forskellige energikilder og for at reducere vores afhængighed af russisk energi har aldrig været større, siger Anders Fogh Rasmussen.

Han kritiserer også EU's nye energiunion for ikke at rykke hurtigt nok væk fra olie og hen til renere alternativer.

- Hvis Europa skar væsentligt ned på sin afhængighed af russisk energi, ville vi fratage Rusland landets vigtigste strategiske våben: Energi, siger han på konferencen.

Også EU-Kommissionens næstformand med ansvar for energiunionen, Maros Sefcovic, er med på konferencen.

Rusland bruger den europæiske afhængighed af den russiske olie og gas til at splitte og afpresse EU-landene. Ifølge Fogh bør EU satse på egne og nye energikilder, og EU-landene må forbindes bedre, så energi kan flyde frit over grænserne.

En del af den løsning, mener han, er avanceret biobrændstof, som blandt andre Novozymes udvikler af affald fra industrien, landbruget og private husholdninger, og som dermed forener et bedre miljø og jobskabelse med en større europæisk energisikkerhed.

Anders Fogh Rasmussen siger, at "når vi har med Rusland at gøre, skal vi altid huske på, at mens Europa har brug for energi, så har Rusland brug for penge".

- Og Europa kan med sin frihandel og moderne teknologi finde nye energikilder meget hurtigere, end Rusland med sin faldefærdige og ukonkurrencedygtige økonomi kan finde nye indtægtskilder, siger han.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Kulden koster i privatøkonomien
En god dag for slædekulturen
Hvem bliver boende hos mor?
IA: Ingen dato for grønlandsk selvstændighed
Tøbrud mellem Tanbreez og Naalakkersuisut
Tele-Post lancerer ubegrænset mobiltelefoni
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen