Politik

Iran optrapper ordkrig med Saudi-Arabien

Riyadh bruger angrebet på dets ambassade som en undskyldning for at skabe yderligere spændinger, siger Iran

Iran optrapper ordkrigen med Saudi-Arabien og beskylder Riyadh for at forværre spændingerne i regionen.

- Saudi-Arabien har brudt de diplomatiske relationer med Iran for at dække over landets egne indenrigspolitiske problemer. Riyadh brugte angrebet på dets ambassade som en undskyldning for at skabe yderligere spændinger, hedder det i en erklæring fra det iranske udenrigsministerium.

- Saudi-Arabien opfatter dets eksistens som en stadig forfølgelse af kriser og konfrontationer, som har til formål at løse de interne problemer ved at eksportere dem til udlandet, hedder det videre i erklæringen, som blev offentliggjort af det statslige tv i Teheran.

Se også: OVERBLIK: Krisen mellem Saudi-Arabien og Iran

Saudiaraberne afbrød de diplomatiske relationer med Iran søndag, efter at demonstranter var brudt ind på dets ambassade i Teheran i forbindelse med demonstrationer mod henrettelsen af en shiamuslimske præst i Saudi-Arabien.

- Iranske diplomater har 48 timer til at forlade landet, sagde landets udenrigsminister, Adel al-Jubeir, søndag aften.

En saudiarabisk mand blev skudt og dræbt, da sikkerhedsstyrker kom under angreb senere søndag i byen Awamiya, som var den henrettede sheik Nimr al-Nimrs hjemby.

Et otteårigt barn er desuden på hospitalet, efter at være blevet såret af skud.

Byen Awamiya ligger i den olieproducerende provins Qatif og var hjemby for den prominente shiamuslim Nimr al-Nimr, der blev henrettet lørdag sammen med 46 andre, som var dømt for terror.

Qatif har været omdrejningspunkt for uro blandt Saudi-Arabiens shiamuslimer, siden demonstranter i starten af 2011 gik på gaden for at protestere mod forskelsbehandling af det shiamuslimske mindretal og flertallet, som består af sunnimuslimer.

Irans religiøse overhoved, ayatollah Ali Khamenei, forudsagde lørdag en "guddommelig hævn" efter henrettelsen af den shiamuslimske leder, der ikke har lagt fingrene imellem i sin kritik af Saudi-Arabiens regerende Saud-familie.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Bisgaard Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen