Politik

Medie: Trump vil pudse nationalgarden på indvandrere

Donald Trump overvejer angiveligt at involvere den amerikanske nationalgarde i kampen mod illegale indvandrere

  • Den amerikanske præsident overvejer ifølge AP at mobilisere USA's nationalgarde i kampen mod illegale indvandrere. Foto: AP
Den amerikanske præsident overvejer ifølge AP at mobilisere USA's nationalgarde i kampen mod illegale indvandrere. Foto: AP

Trump-administrationen overvejer at mobilisere op mod 100.000 medlemmer af USA's nationalgarde for at pågribe illegale indvandrere.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge et notat, AP er kommet i besiddelse af, vil det få betydning for millioner af papirløse indvandrere, der lever i USA.

Det 11 sider lange notat opfordrer ifølge AP til en hidtil uset militarisering af den statslige kontrol med indvandring.

Talsmanden for Det Hvide Hus, Sean Spicer, siger dog, at AP's oplysninger om at sætte Nationalgarden ind mod papirløse indvandrere er forkerte, skriver Reuters.

- Dette er ikke sandt. Ministeriet for indenlandsk sikkerhed bekræfter også, at det er 100 procent falsk, skriver talsmanden på Twitter.

trump-us-japan Politik - 17. feb. 2017 Trump taget i løgn for åben skærm

Den nye indsats skal ifølge det lækkede notat gælde for 11 af USA's delstater.

Fire af delstaterne - Californien, Arizona, New Mexico og Texas - ligger langs grænsen til Mexico.

Guvernørerne i de pågældende delstater vil imidlertid skulle godkende, om Nationalgarden i de respektive stater tager del i indsatsen, skriver AP ifølge flere medier.

Vil stoppe al indvandring
Præsident Donald Trump har mange gange i løbet af sin valgkamp lovet, at han vil stoppe indvandringen fra Mexico og andre af USA's sydlige naboer.

Torsdag meddelte den republikanske præsident på en pressekonference, at han vil komme med et nyt dekret i næste uge, der skal beskytte USA's grænser.

Trump afslørede ikke nogen detaljer om, hvad den kommende ordre fra Det Ovale Værelse vil indeholde.

Præsidenten agter "i den nærmeste fremtid" at erstatte sit kontroversielle indrejseforbud med et nyt dekret, der er "væsentligt ændret". Det oplyste USA's justitsministerium torsdag.

Bliv klogere på nationalgarden her:

* Nationalgarden er de amerikanske enkeltstaters væbnede styrke.

* Garden består af frivillige og står under kommando af guvernøren i den enkelte stat, dog ikke i tilfælde af krig, hvor den indlemmes i USA's hær.

* Gardens historie strækker sig helt tilbage til 1600-tallet. Garderne blev organiseret efter den amerikanske borgerkrig (1861-1865). I de første årtier blev den brugt til bekæmpelse af social uro, især i forbindelse med arbejdskonflikter.

* Nationalgarden bliver i dag sat ind i forbindelse med meget voldsomme demonstrationer, naturkatastrofer eller andre helt særlige begivenheder.

* Nationalgarden har også deltaget i indsatser uden for USA's grænser. Blandt andet i Første og Anden Verdenskrig, Koreakrigen samt i Irak og Afghanistan.

Kilder: Gyldendals Den Store Danske, www.nationalguard.mil.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Isbjørnepatrulje reddede bjørne
Så er det slut med at betale med mobilen
Grønland smitter positivt af på BankNordik-regnskab
I dag græder jeg ikke længere over mig selv, men jeg græder over de børn, der lige nu befinder sig i dette mareridt
Kunsten reddede Gukki Nukas liv
Kæmpe bommert: Forkert film fik den mest attraktive Oscar