Politik

Obama: Derfor græd mine Secret Service-vagter

Den amerikanske præsident siger, at èn begivenhed hjemsøger ham – en tragedie, som fik hans livvagter til at græde

Den amerikanske tv-station CNN havde torsdag aften sat våbenloven til debat. Her ses præsident Obama med tv-vært Anderson Cooper. (Video: AP)
1/2
Næste »

Barack Obama fortæller, at massakren på 20 skolebørn på Sandy Hook-skolen i Connecticut var så hjerteskærende, at selv hans toptrænede livvagter brød sammen.

- Det er den eneste gang, jeg har set Secret Service græde i tjenesten, siger den amerikanske præsident torsdag aften i en direkte udsendelse på tv-stationen CNN, der havde USA's våbenlov til debat.

Obama siger samtidig, at masseskyderiet 14. december 2012 var en af hans absolut værste dage som præsident. I alt 26 mennesker mistede livet, da en 20-årig mand åbnede ild på skolen.

- Sandy Hook bliver ved med at hjemsøge mig, siger han.

Tårer under våbentale
At Obama stadig har det svært med drabet på de mange skolebørn, der var i alderen seks og syv år, stod klart tirsdag, da han under en våbentale i Det Hvide Hus blev overmandet af følelserne.

- Hver gang jeg tænker på de børn, bliver jeg meget vred, sagde Obama, mens han tørrede tårer væk fra kinden.

Præsident Obama var torsdag aften i studiet hos CNN, der havde sat våbenloven på dagsordenen. (Foto: AP) Præsident Obama var torsdag aften i studiet hos CNN, der havde sat våbenloven på dagsordenen. (Foto: AP)

Barack Obama siger, at våbenlobbyisterne i NRA kun er ude på at skræmme folk til at købe flere våben. (Foto: AP) Barack Obama siger, at våbenlobbyisterne i NRA kun er ude på at skræmme folk til at købe flere våben. (Foto: AP)  

På CNN slog Obama et slag for hans seneste tiltag for at stramme våbenloven. Samtidig anklagede han våbenlobbyvirksomheden National Rifle Association, NRA, for at sprede løgne.

- NRA har overbevist mange af dets medlemmer om, at nogen vil komme og tage deres våben fra dem, siger Obama og tilføjer.

- Hvis du lytter til retorikken, så rammer den langt over målet og er meget overdreven, siger han og påstår, at NRA kun er uden på at drive våbensalget op.

Obama Guns Politik - 7. jan. 2016 Trump har også en mening om Obamas tårer

Trods en lang række masseskyderier i USA de seneste år, har præsident Obama ikke kunnet får den republikansk-dominerede kongres til at vedtage love, der vil stramme landets våbenlov.

Obama valgte derfor tirsdag at gå enegang og gennemføre nogle mindre stramninger, herunder et lovkrav om baggrundstjek af alle våbenkøbere samt at alle sælgere skal have licens.

Han har sagt, at han ville foretage stramningerne i overensstemmelse med forfatningen, men republikanerne mener, at han er gået for vidt og truer med at tage sagen til domstolene.

Massakre på massakre…

Her er en oversigt over de mest dødelige skud-episoder i USA de seneste 25 år:

* 16. oktober 1991: En mand i byen Kileen, Texas, skyder og dræber 23 personer i en restaurant, inden han dræber sig selv.

* 29. juli 1999: To teenagedrenge dræber 12 klassekammerater og en lærer med skydevåben på Columbine High School i Littleton, Colorado, inden de tager livet af sig selv.

* 29. juli 1999: En børsmægler går amok i Atlanta, Georgia, og dræber 12 mennesker inklusive sin kone og to børn, før han tager sit eget liv.

* 21. marts 2005: En teenagedreng fra Red Lake, Minnesota, dræber to personer på sin bedstefars plejehjem, der ligger i et indianerreservat, inden han tager hen på sin skole og dræber syv andre. Han begår herefter selvmord.

* 16. april 2007: En elev på Virginia Tech University i Blacksburg, Virginia, går amok med et skydevåben og dræber 32 personer, inden han skyder sig selv.

* 24. december 2008: En mand, der er klædt som julemanden, åbner ild mod en familiefest i Covina, Californien, og sætter derefter ild til huset. Ni mennesker omkommer, og gerningsmanden begår selvmord.

* 3. april 2009: Et center for immigranter i Binghamton, New York, bliver angrebet af en person bevæbnet med skydevåben. 13 mennesker dør.

* 5. november 2009: En psykiater i den amerikanske hær, major Nidal Hasan, åbner ild på sin egen militærbase i Fort Hood, Texas. Skuddene dræber 13 og sårer 42, inden politiet overmander ham.

* 2. april 2012: En mandlig sygeplejerskestuderende dræber syv mennesker på et kristent universitet i Oikos, Californien.

* 20. juli 2012: Under en premiere på en Batman-film åbner en mand ild i en biograf og dræber 12 mennesker i Aurora, Colorado.

* 5. august 2012: En veteran fra den amerikanske hær, der er tilhænger af overherredømme til hvide mennesker, dræber seks personer og sårer fire andre foran et Sikh-tempel i byen Oak Creek i Wisconsin, før han tager sit eget liv.

* 14. december 2012: En ung mand dræber 26 personer - heriblandt 20 børn - på Sandy Hook Elementary School i Newton, Connecticut. Blandt de dræbte er også gerningsmandens egen mor. Manden begår selvmord.

* 26. juli 2013: En bevæbnet mand dræber seks personer i en skudepisode i en boligblok i Miami, Florida. Han tager derefter to personer som gidsler, inden politiet dræber ham efter længere tids gidseltagning.

* 16. september 2013: 12 bliver dræbt på en flådebase i den amerikanske hovedstad, Washington, da en bevæbnet person går amok med et skydevåben. Gerningsmanden bliver dræbt af politiet.

* 17. juni 2015: En hvid mand dræber ni personer ved en historisk kirke med en hovedsagelig sort menighed i Charleston, South Carolina.

* 1. oktober 2015: Et college i Roseburg, Oregon, bliver scene for en skudepisode, da en bevæbnet mand dræber ni mennesker og sårer adskillige andre, før han begår selvmord.

* 2. december 2015: Gerningsmænd stormer et handicapcenter i San Bernardino, Californien, og efterlader mindst 14 døde og et lignende antal alvorligt sårede.

Kilde: AFP/ Ritzau

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen