Saudi-Arabien smider iranske diplomater ud af landet

Iransk kritik af henrettelse og angreb på Saudi-Arabiens ambassade i Teheran forklarer dramatisk udvikling.

Saudi-Arabien afbryder de diplomatiske forbindelser med Iran. Diplomater har 48 timer til at forlade landet, siger landets udenrigsminister, Adel al-Jubeir, ifølge de internationale nyhedsbureauer søndag aften.

Årsagen til det saudiarabiske skridt er Irans hårde fordømmelse af kongerigets henrettelse af den shiamuslimske leder Nimr al-Nimr, og iranske demonstranters efterfølgende stormløb på den saudiarabiske ambassade i Teheran.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, forudsagde lørdag en "guddommelig hævn" efter henrettelsen af sheik Nimr al-Nimr, en shiamuslimsk leder, der ikke har lagt fingrene imellem i sin kritik af kongerigets regerende Al Saudi-familie.

- Saudi-Arabien er fast besluttet på ikke at lade Iran underminere landets sikkerhed, understreger den saudiarabiske udenrigsminister.

Jubeir siger videre, at angrebet i Teheran var helt på linje med, hvad han omtalte som tidligere iranske angreb på udenlandske ambassader i landet, og med Teherans politik, der går ud på at destabilisere regionen ved at danne "terrorceller" i Saudi-Arabien.

Irans viceudenrigsminister, Amir-Abdollahian, siger til gengæld, at Saudi-Arabien ikke kan dække over fejlen ved at henrette en religiøs personlighed ved at meddele, at man afbryder de diplomatiske forbindelser, oplyser det iranske nyhedsbureau, Fars.

De saudiarabiske diplomater, der blev evakueret fra Iran efter ambassadeangrebet, ankom søndag aften til Dubai på vejen hjem, oplyser den saudiarabisk ejede tv-station al-Arabiya.

Deres ankomst falder sammen med den saudiarabiske udenrigsministers meddelelse om de afbrudte diplomatiske forbindelser, som er udtryk for en alvorlig optrapning af krisen mellem de to rivaliserende lande.

USA har reageret på meddelelsen om det diplomatiske brud ved at opfordre ledere i hele regionen til at tage "positive skridt til at dæmpe spændingerne", siger en embedsmand i Obamas regering.

- Vi tror på, at diplomatisk engagement og direkte samtaler forbliver nødvendige, når uenigheder skal løses, siger kilden.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Slut for GOG
Partii Naleraq vil afskaffe personaleboligerne
Stine Bosse: Alle skal med
Tupaarnaq på vej til international berømmelse
Berømt schweizisk klatrer fundet død på Mount Everest
Forfatning om to til tre år
sermitsiaq.ag