Sexsyg politiker smadrede Clintons valg: Nu indrømmer han penis-billede

Anthony Weiner ventes fredag at indrømme kriminel sexchat med teenager - sagen fældede indirekte Hillary Clintons præsidentdrømme

Anthony Weiner er for længst en færdig mand i amerikansk politik. Nu risikerer han også en hård straf for sin uhæmmede lyst til at dele nøgenbilleder af sig selv. Foto: Richard Drew/AP
Anthony Weiner er for længst en færdig mand i amerikansk politik. Nu risikerer han også en hård straf for sin uhæmmede lyst til at dele nøgenbilleder af sig selv. Foto: Richard Drew/AP

Han er manden med et efternavn, der siger det meste.

Anthony Weiner har de seneste år været en alvorlig belastning for det demokratiske parti i USA.

Først fældede han sig selv som medlem af den amerikanske kongres, da han i 2011 blev afsløret i at sende nøgenbilleder til adskillige kvinder.

I 2013 blev han tvunget til helt at opgive sin politiske karriere. Det skete under forsøget på at blive borgmester i New York, hvor han påny blev afsløret i at sende liderlige beskeder.

Se også: Trump godter sig: Takker penis-politiker for FBI-bombe

Erkender i ny sexsag
Men hans sexsyge er tilsyneladende utæmmelig. For sidste forår var den gal igen.

Anthony Weiner kom her i kontakt med en 15-årig pige fra North Carolina, som han sendte flere erotiske beskeder og nøgenbilleder til.

I dag ventes han ifølge New York Times at erkende, at han har sendt obskønne billeder til pigen. Indrømmelsen kan koste ham en registrering som sexforbryder og op til 10 års fængsel.

Det er blandt andet billeder som dette, hvor Anthony Weiner har sin søn med sig i sengen, der blev delt med den 15-årige pige. Privatfoto
Det er blandt andet billeder som dette, hvor Anthony Weiner har sin søn med sig i sengen, der blev delt med den 15-årige pige. Privatfoto

Se også: Nej - sex- og pornoafhængighed findes ikke

Trak konen med ned
Sagen blev gravet ud af Daily Mail, der i september 2016 kort før præsidentvalget kunne fortælle meget detaljeret om kontakten med pigen. Hun stod nemlig sammen med sin far frem og delte de mange beskeder med avisen. Det gjorde familien i håbet om at beskytte andre unge piger mod Weiner.

Nu kunne sagen være endt med, at den allerede fældede politiker fik skrevet nye 'sorte linjer' ind i sit cv. Problemet er bare, at Anthony Weiner sidste år stadig var gift med Huma Abedin, der i flere år har arbejdet som Hillary Clintons højre hånd.

Og da myndighederne i USA kom på sporet af Anthony Weiners mulige kriminelle sexchat med den 15-årige, beslaglagde de en bærbar computer, der indeholdt en række officiel mails til Huma Abedin.

Amerikansk valg 2016 - 31. okt. 2016 - kl. 04:21 FBI får dommerkendelse: Fandt 650.000 e-mails hos penis-politiker

Ødelagde Clintons valg
I oktober - mindre end en måned til valget - besluttede FBI efter fundet at genåbne den såkaldte mailsag, der under hele valgkampen sled hårdt på Hillary Clintons troværdighed.

Mistanken var, at Clinton og hendes nærmeste rådgivere havde håndteret fortrolige dokumenter fra hendes tid som udenrigsminister på en usikker eller direkte ulovlig måde.

Selv om undersøgelserne påny frikendte både Huma og Hillary Clinton, var skaden sket. Donald Trump vandt som bekendt valget, og efterfølgende har Clinton flere gange peget på genåbningen af mailsagen som en indirekte årsag til, at hun tabte.

Huma Abedin og Anthony Weiner gik efter afsløringen i september fra hinanden.


Der er lavet en dokumentar om Anthony Weiner og hans problemer med at holde sig i skindet. Video: Youtube

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen