Socialdemokratiet redder gebyrgribbene

Støtter blå blok: Mens Alternativet, SF, de radikale og Dansk Folkeparti er klar til at stække vingerne på landets realkreditgribbe, så det bliver billigere at skifte selskab, freder Socialdemokratiet de udskældte gebyrer

  • Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
1/2
Næste »

Når julen falder om et par måneder, kan Danske Bank, Jyske Bank, Nordea og bosserne i Nykredit roligt sende en ordentlig kasse fyldte chokolader til Socialdemokratiet.

Partiet sørger nemlig nu for, at realkreditgribbene ikke går glip af tusindvis af kroner i gebyrer, hvis deres kunder skulle driste sig til at skifte, fordi priserne bliver sat op.

Stridspunktet
I midten af september kom et ekspertudvalg med en række anbefalinger, der skulle gøre det lettere og billigere at skifte realkreditinstitut.

Udvalget blev nedsat efter, at blandt andre Nykredit i starten af året valgte – endnu en gang – at hæve bidragssatserne.

Som når Kaptajn Vom giver endefuld til Knold og Tot, fordi han forventer, at de laver ulykker, var forklaringen fra realkreditinstitutterne, at de forventede øget regulering, som de skulle polstre sig til.

Men kritikken var massiv, og derfor nedsatte erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen et udvalg, som skulle kigge markedet efter. Udvalget er kommet med otte anbefalinger, men især nummer fem er nu blevet stridspunktet. Her anbefales:

’Et forbud mod at opkræve indfrielsesgebyr samt kurtage og kursskæring ved indfrielse i varslingsperioden ved forhøjelse af bidragssats i et realkreditinstitut og ved forhøjelse af rentetillæg ved realkreditlignende lån i et pengeinstitut’, skriver ekspertudvalget.

Med andre ord anbefales det, at realkreditselskaberne ikke må straffe kunder økonomisk, fordi de vil skifte institut. Alternativet bakker anbefalingen op, det samme gør de radikale, SF og Dansk Folkeparti, som er klar til at gå imod de øvrige blå partier, som er imod.

Dermed tegnede der sig et flertal uden om regeringen, men det sætter Socialdemokratiet nu en effektiv stopper for:

- Vi synes, at det er en usolidarisk model, at det er de blivende kunder, som skal betale for, at der er nogen, som flytter, siger Thomas Jensen (S), erhvervsordfører.

Skudt ned
Men det argument bliver skudt ned af Forbrugerrådet Tænk, som har været en del af ekspertudvalget. Her sammenligner seniorøkonom Morten Bruun Pedersen markedet med følgende:

- Hvis en Yankiebar koster ti kroner i Fakta, og otte kroner i Netto, vil prisen nok blive sat ned i Fakta, hvis kunderne begynder at gå over gaden for at købe den billige. Men hvis det koster to kroner at skifte fra Fakta til Netto, så ville der jo ikke være nogen idé i at skifte, og så bliver priserne aldrig sat ned, siger han.

Imens Socialdemokratiet stejler, er Alternativet klar til at hjælpe boligejerne, der siden 2010 har oplevet stigning på stigning, uden de har kunnet gøre noget. Partiet fremsætter snart et beslutningsforslag:

- Hvis realkreditinstitutterne hæver gebyrerne, skal kunderne have mulighed for at skifte, og hvor realkreditinstituttet skal dække det gebyr, som det koster at skifte, siger Josephine Fock, finansordfører for Alternativet.

Skal være gratis
Dansk Folkeparti bakker op om forslaget. Partiet er endda klar til at kigge på, om de offentlige gebyrer også skal sløjfes:

– Jeg vil gerne vide, hvad det vil betyde, hvis man giver en gratis tinglysningsafgift. Det vil vi gerne være med til, sådan at den eneste udgift, man har, hvis der kommer stigninger i bidragssats og kursskæringer, er kurstabet – resten skal være gratis, siger Hans Christian Skibby, erhvervsordfører hos DF.

***

Stigninger skyldes ikke kun krav

Flere realkreditinstitutter fløjtede i starten af året med på sangen om, at myndighedernes krav var skyld i stigningerne i bidragssatserne, men argumentet bliver pillet fra hinanden af landets nationalbankdirektør Lars Rohde. Onsdag talte han ved Realkreditrådets årsmøde, og her lod han forstå, at stigningerne ikke kun er myndighedernes skyld:

- I debatten blev stigningerne i stort omfang direkte knyttet til skærpede kapitalkrav. Som sagt kan skærpede kapitalkrav øge realkreditinstitutternes omkostninger. Men ikke i et omfang, som alene kan forklare de observerede stigninger i bidragssatserne, sagde Lars Rohde.

Han mener sågar, at selskaberne har fordel af kravene:

- Når man taler om omkostninger ved regulering, er det samtidig vigtigt at huske på, at der også er store gevinster. F.eks. er den finansielle regulering med til at sikre en holdbar og robust økonomi med stærke kreditinstitutter. Realkreditinstitutterne har også selv direkte fordel af en god og effektiv finansiel regulering, da den kan være med til at sikre, at investorerne – herunder de udenlandske – har tillid til de danske realkreditselskaber.

Realkreditordbog for begyndere

Kurser

Jo tættere kursen er på 100, desto bedre.

Optager du et lån på en million kroner til kurs 100, så får du også en million kroner udbetalt. Hvis kursen kun er 95, så får du kun 950.000 udbetalt.

Hvis du skal bruge en million, og kursen er 95, bliver du altså nødt til at låne ca. 1.053.000 kr. De sidste 53.000 kr. kaldes kurstabet.

Det er især vigtigt, når du optager et fastforrentet lån. F.eks. vil kurstabet – og dermed din restgæld – være større, hvis du tager et 2,5 pct.-lån frem for et tre pct.-lån,hvor kurserne p.t. er på henholdsvis 95,30 og 98,80.

Optager du et lån til f.eks. kurs 95, kan kursen både være højere og lavere, når du skal indfri. Det afhænger af, hvilken vej renten bevæger sig. Stiger renten, så falder kursen – og omvendt. Du kan dog altid indfri et fastforrentet lån til kurs 100, også selv om kursen er højere.

Kurstab

Er væsentlig, når du skal indfri lånet; eksempelvis når du skal skifte realkreditinstitut. Du kan altid indfri et fastforrentet lån til kurs 100.

Et rentetilpasningslån kan kun indfries til kurs 100, når det skal refinansieres. Hvis du har et ’gammelt’ F3-, F5- eller F10-lån, kan det typisk kun indfries i utide med et kæmpe kurstab, mens et F1-lån altid vil ligge tæt på kurs 100. Men indfries lånet inden, skal du betale differencen, hvis kursen er gået over 100.

Bidragssats

Bidragssatsen er et årligt gebyr, du betaler til selskabet for at administrere lånet. Det udgør en procentdel af restgælden. Bidragssatsen svinger med låntypen. Den er lavest på de fastforrentede lån med afdrag og højest på de variable lån uden afdrag.

Kursskæring

Kursskæringer er et gebyr, som realkreditinstitutterne har indført for få år siden.

Det er et gebyr, du betaler for at refinansiere et rentetilpasningslån, også kaldet flexlån.

Kursskæringen er typisk på 0,3 pct. Jo flere år, der er mellem refinansieringerne, jo mindre ’fylder’ kursskæringen i de årlige gebyr-udgifter.

Kurtage

Kurtage er det gebyr, som betales til realkreditinstituttet for, at de handler dine obligationer for dig.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere