Tidligere FBI-chef skal efterforske Trump: 'Det skurrer i ørerne'

Den tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen har arbejdet sammen med den mand, der nu skal i hælene på Donald Trump

00:32
Det er ikke kun specialanklageren, som Trump mener, er efter ham - også presse har han haft sammenstød med. Så han havde svært ved at holde latteren tilbage, da rådgiver John Kelly foreslog, hvad han skulle bruge sin nye sabel til (Video: AP)

Natten til torsdag dansk tid blev det officielt, at den tidligere FBI-chef Robert Mueller skal stå i spidsen for den efterforskning, der skal klarlægge, hvorvidt Rusland forsøgte at manipulere det amerikanske præsidentvalg, og hvorvidt Trump selv eller hans kampagnefolk havde forbindelser til Rusland.

Se også: FBI-veteran skal lede uvildig Ruslands-undersøgelse

Hvor Trump allerede har vist, at han er klar til at fyre de folk, der ikke gør, som det passer ham, har han nu fået en efterforsker på nakken, som ikke engang USA's præsident kan afskede.

Det er nemlig kun Rod Rosenstein, den amerikanske vicejustitsminister, som udpegede Mueller, der også kan afskedige ham.

Politik - 18. maj. 2017 - kl. 14:39 Trump under særlig efterforskning: 'Det er en heksejagt!'

Den 72-årige Mueller har efterforskningsarbejde helt ind under neglene, idet han fra 2001 til 2013 sad som øverste chef for FBI og var forgænger for James Comey, der for nylig blev fyret af Donald Trump.

Robert Mueller (til højre) skal lede en uafhængig efterforskning, efter at hans efterfølger på posten som FBI-chef, James Comey (til venstre) er blevet fyret. Her ses de i forbindelse med Comeys udnævnelse i 2013, da Barack Obama stadig var præsident. Foto: AP
Robert Mueller (til højre) skal lede en uafhængig efterforskning, efter at hans efterfølger på posten som FBI-chef, James Comey (til venstre) er blevet fyret. Her ses de i forbindelse med Comeys udnævnelse i 2013, da Barack Obama stadig var præsident. Foto: AP
 

Højt respekteret
I løbet af sit arbejde for FBI, har Robert Mueller også arbejdet sammen med udenlandske efterretningstjenester.

Det betyder, at blandt andet den tidligere operationelle chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, også ved flere lejligheder har mødt manden, der potentielt kan vippe Donald Trump som præsident.

- Dels deltager jeg i det, der hedder Retraining Session, hvor os der har været på FBI National Academy mødes cirka en gang om året, hvor vi får en opdatering på aktuelle temaer og den slags ting. Og så har jeg mødt ham under besøg i København, fortæller Hans Jørgen Bonnichsen til Ekstra Bladet.

Hans Jørgen Bonnichsen var i 1997 til 2006 operativ chef i PET. Han arbejdede derfor tæt sammen med blandt andre FBI. Foto: POLFOTO/Jacob Ehrbahn
Hans Jørgen Bonnichsen var i 1997 til 2006 operativ chef i PET. Han arbejdede derfor tæt sammen med blandt andre FBI. Foto: POLFOTO/Jacob Ehrbahn
 

Han fortæller, at han både ved at møde ham personligt og gennem samarbejdet med andre medarbejdere i FBI - der løbende har givet udtryk for, hvad de mener om deres chef - har fået et indtryk af sin tidligere amerikanske kollega.

- For mig er der ingen tvivl om, at han var en højt respekteret leder af FBI, i den periode han var der.

- Han har på i hvert fald på det område, jeg har fulgt med i, virket som en særdeles kompetent person, som jeg i hvert fald under alle omstændigheder vil have fuld tillid til, og jeg tvivler ikke et øjeblik på hans hensigt og hans troværdighed, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Han fortæller, at det var med Robert Mueller ved roret, at FBI fik genvundet sin tillid i den amerikanske befolkning, efter den var presset helt i bund på grund af flere skandaler, der blandt andet resulterede i fyringen af William Sessions i 1993.

Pondus og styrke
Han mener, man blandt andet skal vurdere Mueller ud fra hvordan det er gået FBI i de 12 år, han sad på posten som chef for efterretningstjenesten.

- Så han har i hvert fald været med til at rense FBI og gøre dem til en kompetent og dygtig efterforskningsenhed.

Han fortæller, at det også var med Mueller ved roret, at PET fik et tættere samarbejde med FBI, blandt andet fordi det var kort efter Muellers tiltræden, at USA blev ramt af terrorangreb 11. september 2001.

- Der er ingen tvivl om, at han er en mand med en vis pondus og en vis styrke.

Se også: Putin tager Trump i forsvar: 'Det er skizofreni!'

Skurrer i ørene
Hans Jørgen Bonnichsen mener dog, at det kan virke problematisk, at det er en tidligere FBI-chef, der er ansat til at overtage en sag, hvor FBI kunne klandres for at have en fod i klemme, blandt andet efter fyringen af James Comey.

- Jeg kan ikke komme uden om, at det skurrer mig i ørerne. Her er der tale om en tidligere FBI-direktør, men der burde måske være valgt en, som ikke har nogen forbindelse til FBI, og som ikke kender FBI, for man ved ikke, hvad der sker undervejs i sådan et forløb, siger han.

Se også: Avis: Eksplosivt FBI-notat belaster Donald Trump

Robert Mueller (til højre) er manden, der skal tage Donald Trump og hans kampagnefolk under lup. Arkivfoto: AP
Robert Mueller (til højre) er manden, der skal tage Donald Trump og hans kampagnefolk under lup. Arkivfoto: AP
 

Han siger samtidig, at udnævnelsen kan give blandt andre Donald Trump anledning til at betvivle den konklusion, Mueller i sidste ende kommer frem til.

- For det kan da godt være, at hvis han kommer frem til et resultat, som går Trump imod, så kan Trump påstå, at det er fordi Mueller har et forhold til FBI, og at Trump har fyret en FBI-direktør og tidligere har sammenlignet FBI med nazi-regimet.

- Jeg tvivler ikke på hans evner, hans vilje og hans selvstændighed, men rent teoretisk synes jeg ikke, det er klogt, siger Bonnichsen.

Hvad er en specialanklager?

Den tidligere FBI-chef Robert Mueller er udnævnt som særlig anklager for undersøgelserne af Ruslands forsøg at påvirke USA's præsidentvalg i 2016

Titlen dækker over en form for efterforsker, der har udvidede beføjelser og uafhængighed sammenlignet med konventionelle efterforskere.

Robert Mueller får ansvaret for både at undersøge, hvorvidt Rusland påvirkede præsidentvalget, og hvorvidt Donald Trumps stab samarbejdede med russerne under valgkampen.

En specialanklager har - sammenlignet med en almindelig anklager - mere spillerum i efterforskningen.

En specialanklager er heller ikke forpligtet til at holde sine overordnede orienteret om undersøgelsens forløb. Dermed har Robert Mueller heller ikke pligt til at aflægge rapport til præsidenten.

Ifølge Washington Post er en specialanklager typisk seks til ni måneder om at gennemføre sin efterforskning.

Sammenlignes med Watergate
Første gang, en specialanklager blev udnævnt, var i forbindelse med Watergate-skandalen i 1972.

Her blev juristen Archibald Cox udnævnt som specialanklager for at undersøge indbruddet i Demokraternes kontor i Watergate-hotellet i Washington.

Archibald Cox blev hyret til at opklare, hvad der var op og ned i Watergate-skandalen. Arkivfoto: John Duricka/AP)
Archibald Cox blev hyret til at opklare, hvad der var op og ned i Watergate-skandalen. Arkivfoto: John Duricka/AP)
 

Cox blev dog ikke siddende på posten, da han på et tidspunkt i efterforskningen krævede at få udleverede nogle lydoptagelser fra Det Ovale Kontor. Nixon nægtede, og han krævede derfor, at justitsministeren skulle fyre ham.

Både justitsministeren og vicejustitsministeren nægtede dog, og de trak sig derfor. I stedet fik Nixon Robert Bork til at fyre Cox med løftet om at gøre ham til ny justitsminister.

Se også: Medie: Trump bringer israelsk spions liv i fare

Sagen sluttede dog som bekendt ikke der, og Nixon endte med i sidste ende at trække sig - blandt andet på baggrund af lydoptagelserne.

Mulig rigsretssag
Den nuværende sag med Donald Trump bliver i USA allerede sammenlignet med Watergate-skandalen, da Trump ved at bede James Comey om at stoppe med at efterforske den tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynn kan have gjort sig skyldig i 'obstruction of justice'.

Se også: Washington lugter blod: Trump-skandale sammenlignes med Watergate

Det betragtes som en meget alvorlig forbrydelse, der i sidste ende kan resultere i en rigsretssag mod Donald Trump, hvilket i sidste ende kan resultere i hans afgang.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen