Politik

Tyskland raser: Erdogan er gået over stregen!

Grænse er overskredet med tyrkisk præsidents nazianklager mod forbundskansleren, siger tysk udenrigsminister

  • Arkivfoto: AP
Arkivfoto: AP

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, er gået over stregen ved søndag at anklage forbundskansler Angela Merkel for at bruge nazimetoder, siger den tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel.

- Vi er tolerante, men vi er ikke dumme, siger han til avisen Passauer Neue Presse.

Gabriel betegner Erdogans nazianklager mod forbundskansleren som "chokerende".

- Det er derfor, jeg har ladet min tyrkiske modpart vide meget klart, at en grænse er overskredet her.

I en tale, som tidligere på dagen blev bragt på tyrkisk tv, sagde Erdogan direkte henvendt til Merkel:

- Du benytter dig lige præcis af nazimetoder.

Han svarede selv på, hvem det er, der rammes af forbundskanslerens nazimetoder.

- Mine tyrkiske brødre i Tyskland og mod ministrene, siger han ifølge avisen Bild.

- Når vi kalder dem nazister, så bliver de (europæerne) utilpas. De samler sig i solidaritet. Særligt Merkel, konstaterede den tyrkiske præsident videre ifølge nyhedsbureauet AFP.

Blokerede ministre
De tyrkiske nazibeskyldninger begyndte, da Tyskland, Holland og Østrig for kort tid siden nægtede at lade flere tyrkiske ministre tale på valgmøder i deres lande til folk med tyrkisk baggrund.

Det var valgmøder til fordel for et ja ved næste måneds folkeafstemning i Tyrkiet om en forfatningsændring. Den vil give Erdogan meget store magtbeføjelser som præsident.

Han vil være i stand til at opløse parlamentet uden at spørge nogen. Han vil også kunne sætte landet i undtagelsestilstand helt på egen hånd.

Europarådet er stærkt kritisk over for de forfatningsændringer, der skal stemmes om. Det vil, hvis det bliver et ja, omdanne Tyrkiet til et 'autokrati', hedder det.

Mange tyrkere, der bor i Europa, kan stemme ved folkeafstemningen i Tyrkiet 16. april.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik