Samfund

1100 danske piger misbrugt på nettet

Dybt personlige billeder af unge danske teenagepiger deles i et online byttenetværk på en russisk hjemmeside

  • Her er en af de danske piger, hvis billeder er blevet misbrugt på en russisk hjemmeside.
Her er en af de danske piger, hvis billeder er blevet misbrugt på en russisk hjemmeside.
1/2
Næste »

Ved du noget? Kontakt Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller på sms/mms på 1224 (alm. takst)

Private selfies, uskyldige feriebilleder og gamle webcam-billeder af over 1.100 intetanende danske teenagepiger ligger lige nu frit tilgængelige på en russisk hjemmeside, hvor brugerne i stor stil bytter dem og kommer med perverse kommentarer.

Ekstra Bladet har systematisk gennemgået  hjemmesidens undersider og fundet i alt 1.102 forskellige danske teenagepiger, hvis billeder bliver misbrugt.

I alt er der tale om 5800 billeder af de danske teenagepiger, hvis billeder ofte er blevet stjålet fra sociale medier som Facebook, Snapchat eller Instagram.

Europol bekræfter over for Ekstra Bladet, at pigernes billeder almindeligvis bliver 'stjålet' fra andre platforme misbrugt i en helt anden kontekst. En uhyggelig tendens, der ikke er enestående.

- Vi oplever en trend, hvor billeder af teenagepiger, der er delt via sociale medier, bliver opsnappet af seksuelle krænkere og lagt op på andre hjemmesider, siger strategisk analytiker Katarzyna Staciwa fra Europols enhed for bekæmpelse af cyberkriminalitet, EC3.

Hun forklarer, at bunken af billeder af teenagepiger på nettet vokser, fordi det er blevet så let at tage og dele billeder med resten af verden via sociale medier og smartphones.

Kan ende i seksuel afpresning
Og det kan få store konsekvenser for de unge, hvis sexkrænkerne med tiden gør krav på flere billeder eller yderligere kontakt.

- I ekstreme sager kan teenagepigernes billeder munde ud i seksuel afpresning, hvor ofrene bliver truet med at deres billeder bliver yderlige spredt, hvilke får teenagepigerne til at følge afpresserens krav, siger Katarzyna Staciwa til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Det påvirker pigerne psykisk og det kan i yderste konsekvens øge risikoen for selvskade eller selvmordsforsøg, siger hun.

Selvom der ikke er tale om børneporno, bryder sexkrænkerne, der har smidt billederne på nettet, alligevel straffeloven, vurderer NC3, Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center.

- Det er - om noget - en overtrædelse af straffeloven, når man lægger de her billeder op på nettet, og det kan man blive straffet for, men i disse sager er politiet afhængig af en anmeldelse fra de forurettede, hvis gerningsmændene skal kunne straffes, siger Sonny Olesen.

Ekstra Bladet har været i kontakt med folkene bag den russiske hjemmeside, der forklarer, at det kan være svært at skelne mellem frivilligt og ufrivilligt indhold.

- Vi fjerner med glæde alle de billeder vi modtager klager på. Men det er klart, vi kan ikke vide hvilke billeder, der er videregivet uden samtykke, siger ’support-holdet’ bag siden.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen